En arbejdsgiver blev frifundet for erstatningsansvar efter en alvorlig ulykke, hvor en smed skar sig på underarmen under håndtering af en metalplade ved en pladesaks. Byretten og siden Østre Landsret lagde vægt på, at arbejdet var en sædvanlig og ukompliceret opgave for en uddannet og meget erfaren smed, og at arbejdsgiveren derfor ikke havde tilsidesat sin instruktions- og tilsynspligt.
Retlig ramme og faktum
Arbejdsgivere skal efter arbejdsmiljølovgivningen planlægge og føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ulykken skete, da smeden tabte en metalplade under ilægning i en pladesaks og forsøgte at gribe den; den skarpe kant ramte underarmen nær hovedpulsåren, hvilket medførte en alvorlig personskade.
Arbejdstilsynet udstedte straks efter hændelsen et strakspåbud om at forebygge nedstyrtning af emner ved den pågældende pladesaks. Arbejdsgiveren opsatte skriftlige instruktioner og indskærpede brugen af relevante hjælpemidler. Efter opfyldelse af påbuddet fandt Arbejdstilsynet ikke grundlag for strafforfølgning, og politiet indstillede efterforskningen.
Domstolenes begrundelse
Byretten lagde til grund, at håndtering af metalplader ved pladesaksen var en normal og teknisk enkel opgave for en uddannet smed, og at den tilskadekomne havde mange års erfaring med netop denne arbejdsgang. Sammenholdt med, at Arbejdstilsynet ikke havde påtalt selve arbejdsgangen som uforsvarlig, var det ikke godtgjort, at arbejdsgiveren havde udvist culpøs adfærd. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.
Østre Landsret tiltrådte byrettens resultat og lagde yderligere vægt på, at smeden tidligere havde været arbejdsmiljørepræsentant og gennemført sikkerhedskurser. Landsretten fandt, at arbejdsgiverens generelle instruktion og tilsynsniveau var tilstrækkeligt under de foreliggende omstændigheder og stadfæstede frifindelsen.
Perspektiv for arbejdsgivere
Afgørelsen viser, at omfanget af instruktions- og tilsynspligten er relativt og afhænger af opgavens karakter og medarbejderens kvalifikationer. For rutineprægede og ukomplicerede opgaver, der udføres af erfarne medarbejdere, kan generelle retningslinjer og almindelig sikkerhedspraksis være tilstrækkelige, mens komplekse eller særligt risikofyldte opgaver kræver mere detaljeret instruktion og tættere tilsyn.
Sagen understreger også betydningen af dokumentation: opdateret APV og risikovurderinger, tilgængelige instruktioner og tydelig indskærpelse af brugen af egnede hjælpemidler. Endelig illustrerer den, at et efterfølgende strakspåbud og forbedring af procedurer ikke i sig selv etablerer, at den forudgående tilrettelæggelse var culpøs. Bevisbyrden for ansvarspådragende adfærd påhviler skadelidte, og domstolene foretager en konkret vurdering af opgaven, erfaringen og de iværksatte foranstaltninger.
