Forbrugerbeskyttelse

Vestre Landsret præciserer offentlig fremførelse, Sø- og Handelsretten afviser krænkelse af figurmærket EtOH, Forbrugerombudsmanden søger domstolsafklaring af kassekredit, og en amerikansk afgørelse fastslår, at NFT-brug af kendte kendetegn kan krænke varemærker. Fokus på compliance og håndhævelse.

Whistleblowerloven beskytter indberetninger om EU-retsbrud samt andre alvorlige lovovertrædelser og alvorlige forhold. Artiklen skitserer afgrænsningen, typiske eksempler, forskelle mellem medlemsstater og den praktiske proces, herunder vurdering, opfølgning og beskyttelse mod repressalier.

Regeringen varsler kort lovprogram: ny ordning for repræsentative gruppesøgsmål på forbrugerområdet, skærpet ledelsesansvar og fit and proper i finansielle virksomheder, styrket inddrivelse af offentlig gæld samt Barnets Lov med ændringer i serviceloven og retssikkerhedsloven.

Udbydere af onlineplatforme og søgemaskiner i EU skal senest 17. februar og derefter hvert halve år offentliggøre antal aktive brugere. Kravet stammer fra DSA og skal øge gennemsigtighed og tilsyn. Reglen gælder før den fulde ikrafttræden i 2024 og rummer undtagelser for mindre virksomheder.

Forbrugerombudsmanden varsler flere politianmeldelser for greenwashing. Brede udsagn som “miljøvenlig” uden solid dokumentation kan udløse bøder. EU-sweep og øgede nationale ressourcer peger mod skærpet tilsyn. Virksomheder bør styrke dokumentation, kontrol og præcise claims.

EU-Domstolen skærper platformes ansvar: Onlinemarkedspladser kan hæfte for tredjeparts varemærkekrænkelser, når præsentation, eget logo og logistikydelser giver indtryk af, at varen kommer fra platformen. Klare markeringer og differentieret visning anbefales for at begrænse risikoen.