Kundekendskabsprocedurer

Virksomhedskøb, aktivhandler og omstruktureringer rummer betydelige hvidvaskrisici. Fleksibel værdiansættelse, komplekse pengestrømme og manipulerede låneaftaler kræver skærpet kundekendskab, dokumentation og kritiske spørgsmål til formål, finansiering og reelle ejere.

Udkast til ændring af hvidvaskloven skærper kravene til spredningsfinansiering, finansielle sanktioner og uafhængig test af AML-kontroller. Finanstilsynets håndhævelse præciseres, og virksomheder bør forberede risikovurdering, sanktionsscreening og dokumentation før 1. juli 2026.

Erhvervsstyrelsen opdaterer vejledningen til kunstbranchen om hvidvaskloven. Opdateringen klargør, hvornår handel, opbevaring og formidling af kunst udløser pligter, og fremhæver krav til kundekendskab, skærpet legitimation, løbende overvågning og håndtering af mistænkelige transaktioner.

Ejendomshandler rummer forhøjet hvidvaskrisiko. Artiklen samler centrale sårbarheder for private og erhverv: atypisk finansiering, standardiserede berigtigelser, distanceklienter, udenlandske selskaber, arealoverførsler og pantebreve, samt praktiske fokusområder for advokater.

Advokatrådet peger på gennemgående sårbarheder i advokatbranchen: Kommercielle incitamenter, standardydelser, mangelfulde KYC-processer, digital distance og grænseoverskridende sager øger risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Løsningen kræver skærpet, risikobaseret kontrol.

Nyt lovforslag præciserer, at advokater ikke skal identificere reelle ejere af juridiske personer ved brug af samleklientbankkonto. Pligten til at indhente og dele identitetsoplysninger om fysiske og juridiske personer består. Ikrafttrædelse forventes 1. januar 2026.

Fra 1. januar 2026 skal advokater, der bruger samleklientbankkonto, dele identitetsoplysninger og kontroldokumenter med deres pengeinstitut. En ny § 38 b i hvidvaskloven giver hjemmel og pligt samt undtagelse fra tavshedspligt. Advokatrådet udsender vejledning og planlægger møder.

Fra 1. januar 2026 skal advokater med samleklientbankkonto udlevere klienters identifikationsoplysninger og kontroldokumenter til deres pengeinstitut efter hvidvasklovens § 38 b. Advokatrådet udgiver vejledning og tilbyder gratis orienteringsmøder. Vurder også GDPR-kravene.

Lovprogrammet 2025/2026 prioriterer retssikkerhed, databeskyttelse og ansvarlig brug af AI. Centrale initiativer omfatter ny ekspropriationslov, forenklet offererstatning og ændringer i beskæftigelsesindsatsen, mens implementeringen af løngennemsigtighed udebliver. Hvidvask § 38 b og straffesagskæden adresseres.

Datatilsynet har afsluttet koordinerede tilsyn med onlinekasinoer. Konklusionen er, at retten til sletning generelt håndteres korrekt, og fristerne overholdes. Enkelte virksomheder blev mindet om krav til samtykke og behandlingsgrundlag, hvor hvidvaskregler ofte begrænser sletning.

Finanstilsynet foreslår licenskrav for leasing af motorkøretøjer, med fit & proper, betalingsevnevurdering og krav om holdbar forretningsmodel. Tilladelser kan inddrages ved gentagne beslaglæggelser. Hvidvaskloven udvides til operationel leasing. Ikraft 1. januar 2027.

Ophævelsen af reglerne om kapitalejerlån fjerner formkravene, men skærper ledelsens ansvar for forsvarlighed og lovlighed. Hvidvaskpligtige skal foretage en risikobaseret vurdering af kapitalejerlån og underrette Hvidvasksekretariatet, hvis mistanke ikke kan afkræftes.

Fra 1. januar 2026 skal advokater på samleklientbankkonti indhente og dele klienters identitetsoplysninger med pengeinstitutter efter ny § 38 b i hvidvaskloven. Reglen indfører en udtrykkelig undtagelse fra tavshedspligten. Advokatsamfundet udsender vejledning og orienterer via møder i efteråret 2025.

Hvidvasklovens § 38 b træder i kraft 1. januar 2026: Advokater skal indhente klienters identitetsoplysninger ved samleklientbankkonti og dele dem med banken. Forarbejderne foreslås lempet, så juridiske personers reelle ejere ikke skal identificeres. Advokatsamfundet varsler vejledning og møder.

Fra 1. september 2025 begrænses adgangen til oplysninger om reelle ejere i CVR til myndigheder, forpligtede enheder og aktører med legitim interesse. Enkeltopslag kræver MitID og tro- og loveerklæring, mens API-adgang forudsætter kontrakt. Uberettiget deling kan medføre bøde.

Fra 1. september begrænses adgangen til oplysninger om reelle ejere i CVR. Kun myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse kan få indsigt. Advokater skal dokumentere behov, og Erhvervsstyrelsen kan lukke adgange ved mistanke om misbrug.