Indtjeningsmodeller og klientrelationer
Advokatrådet peger på en række strukturelle forhold i branchen, som øger risikoen for misbrug til hvidvask og terrorfinansiering. Særligt sammenhængen mellem indtjening, sagsmængde og klienttilfredshed kan svække efterlevelsen af hvidvaskloven. Når forretningsmodellen belønner hurtig levering og friktionsfri service, kan grundige kundekendskabsprocedurer blive nedprioriteret til fordel for tempo og bekvemmelighed.
Konkurrenceudsatte standardydelser forstærker tendensen. I praksis ses brug af generelle risikovurderinger frem for individuelle, og en udbredt – men fejlagtig – antagelse om, at andre underretningspligtige aktører i en sag gør grundarbejdet. Tidsbaseret afregning skaber derudover et økonomisk incitament til at minimere ikke-fakturerbare KYC-aktiviteter.
Følgende sårbarheder går særligt igen i klientarbejdet:
- Serviceorientering, hvor krav om dokumentation og kritiske spørgsmål tones ned af hensyn til relationen.
- Standardydelser, hvor skabeloner og generelle risikoprofiler erstatter konkret vurdering af den enkelte sag.
- Hastesager, hvor legitimation og analyse gennemføres for sent eller utilstrækkeligt.
- Nye og “gode” klienter, hvor velvilje og tillid fører til lempet kontrol og manglende kritisk distance.
Organisering, systemer og digital levering
Store kontorer med dedikerede compliancefunktioner løfter ofte vidensniveauet, men kan utilsigtet flytte ansvar fra den udførende advokat, som alene har det fulde sagskendskab. Omvendt kan mindre kontorer og enkeltmandsvirksomheder undervurdere deres eksponering og mangle ressourcer til robuste procedurer, hvilket gør dem attraktive for kriminelle aktører.
Advokatbranchen råder ikke over sektordækkende overvågningsværktøjer som i finanssektoren. Identifikation af mistænkelige forhold afhænger derfor i høj grad af den enkelte advokats dømmekraft, kendskab til klientens formål, transaktionens kontekst og midlernes oprindelse. Det stiller skærpede krav til dokumentation, løbende overvågning og systematisk opfølgning.
Outsourcing til KYC-leverandører kan effektivisere, men rummer væsentlige begrænsninger. Mange løsninger fokuserer på klientniveau og overser, at risikovurderingen i advokatvirksomhed også skal omfatte de konkrete sagsforhold. Blind tillid til tredjepartsdata og automatiserede processer kan føre til fejlklassificeringer og utilstrækkelige kontroller.
Digitaliseringen øger sårbarheden, særligt ved online levering af juridiske ydelser og distanceklienter, som aldrig mødes fysisk. Mindre klientkontakt vanskeliggør både sikker identifikation og vurdering af motiver og transaktionsformål. Oprettelse af selskaber, standardkontrakter og andre fjernleverede ydelser bør derfor underlægges skærpet kundekendskab.
Grænseoverskridende forhold og retligt anvendelsesområde
Bistand til udenlandske klienter og sager med udlandsforbindelse øger kompleksiteten. Identifikation af reelle ejere, forståelse af udenlandske selskabskæder og indhentning af fyldestgørende dokumentation er ofte tidskrævende og forbundet med højere risiko. Det fordrer ekstra omhu, dokumentationskrav og klare beslutningsspor.
Hvidvasklovens pligter gælder ikke for alle sagstyper. I sager uden for lovens anvendelsesområde foreligger der ikke et formelt krav om risikovurdering og kundekendskab. Advokaten er dog fortsat bundet af de advokatetiske regler og må ikke medvirke til ulovligheder; bliver ulovlige forhold konstateret, skal sagen forlades, medmindre andet følger af lovgivningen.
Samlet set viser analysen, at sårbarhederne er brede og gennemgående. Modsvaret er en konsekvent risikobaseret tilgang, klart placeret ansvar hos den udførende advokat, målrettet uddannelse, kvalitetskontrol af eksterne KYC-løsninger og særlig opmærksomhed ved digital og grænseoverskridende rådgivning.
