Miljømærkning

Skærpede EU-regler fra 2026 og en streng dansk praksis betyder, at brede miljøudsagn kræver solid dokumentation og klar kontekst. UK’s Green Claims Code og ASA-afgørelser viser samme linje. Virksomheder bør sikre LCA-baseret evidens, tydelige afgrænsninger og uafhængig verifikation.

Europa-Kommissionen vil trække forslaget til Green Claims Directive tilbage kort før trilogforhandlinger. Krav om tredjepartsverifikation og national forhåndsgodkendelse var planlagt, men kritiseret som byrdefulde. Den formelle beslutning afventes, og virksomheder bør følge processen tæt.

Forbrugerombudsmanden og ICPEN skærper fokus på grøn markedsføring i mode- og tekstilbranchen. Virksomheder bør gennemgå miljøpåstande og sikre klar, verificerbar dokumentation. Tiltaget flugter med EU-udviklingen og varsler øget håndhævelse i den nærmeste tid.

Nye ændringer af markedsføringsloven skærper kravene til miljøpåstande, udvider sortlisten og begrænser brugen af sustainability labels uden uafhængig certificering. Virksomheder skal kunne dokumentere fremtidige miljøløfter og undgå klimaneutralitet baseret på kompensation.

Lovforslag gennemfører EU-regler om grøn omstilling og skærper krav til miljøpåstande og bæredygtighedsmærker. Forbrugere skal fremover informeres om holdbarhedsgarantier og varighed af gratis softwareopdateringer. Ensartede klager kan samles. Ikrafttræden fra juli 2025 og 27. september 2026.

Generelle grønne udsagn som klimavenlig kræver tung dokumentation for ikke at være vildledende. Virksomheder skal kunne vise, at produktet er blandt de bedste, baseret på LCA og uafhængige eksperter, eller underbygge en forklarende tekst. Officielle miljømærker kan lette bevisbyrden.

Virksomheder må ikke fremhæve “PFOA-fri” eller “PFOS-fri” stegepander som en særlig fordel, når stofferne allerede er forbudt i forbrugerprodukter efter POP-forordningen. Forbrugerombudsmanden indskærper vildledningsforbuddet og understreger, at lovkrav ikke kan bruges som salgsargument.