Skærpet regulering af grønne miljøpåstande i EU
EU-Kommissionen har fremsat et direktivforslag, der skal dæmpe vildledende miljøudsagn i markedsføringen. Direktivet opstiller fælles, verificerbare kriterier for, hvordan grønne påstande kommunikeres og dokumenteres. Målet er at styrke gennemsigtigheden, så seriøse virksomheder belønnes for reelle forbedringer, og forbrugerne kan identificere produkter med faktisk miljømæssig fordel.
Forslaget adresserer også den fragmenterede flora af mærkningsordninger. Nye offentlige ordninger uden EU-forankring forbydes, og private ordninger skal dokumentere højere ambitionsniveau end eksisterende for at blive godkendt. Initiativet skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, før det eventuelt implementeres i medlemsstaterne, og virksomheder bør allerede nu overveje deres dokumentationsgrundlag for miljøudsagn.
Højesteret skærper erstatning ved efterligning
I en sag om salg af en hængepotte, en vase og en lågkrukke fastslog Højesteret, at hængepotten var ophavsretligt beskyttet som en selvstændig intellektuel frembringelse efter ophavsretslovens § 1. Retten tiltrådte også, at alle tre produkter havde særpræg og kommerciel adskillelsesevne og derfor nød beskyttelse mod nære efterligninger efter markedsføringslovens § 3. Dermed blev både immaterialretlige og markedsføringsretlige værn bragt i spil.
Hvor Østre Landsret havde udmålt et samlet vederlag og erstatning på 300.000 kr., forhøjede Højesteret beløbet til 1.000.000 kr. i solidarisk betaling og tilkendte betydelige sagsomkostninger. Begrundelsen var, at krænkelsens karakter og grovhed berettigede en lempelse af beviskravet for tabets størrelse. Højesteret lagde til grund, at en væsentlig del af omsætningsnedgangen måtte tilskrives markedsforstyrrelse og skade på brandet, hvilket stod i kontrast til landsrettens mere forsigtige vurdering. Afgørelsen markerer en tydelig villighed til at korrigere for bevisskøn, når krænkelsen er alvorlig.
Grantræ som motiv gav ikke monopol i varemærkeretten
Sø- og Handelsretten tog stilling til tre grafiske varemærkeregistreringer for SKANDINAVISK vedrørende dufte og parfumerede stearinlys. Selv om modpartens varemærke for luftfriskere var velkendt, og ydelserne lå inden for nært beslægtede vareområder, fandt retten ikke risiko for forveksling. At begge mærker anvendte et grantræ som figur var ikke tilstrækkeligt i sig selv.
Retten lagde vægt på, at de konkrete grafiske udformninger adskilte sig markant. Afgørelsen tydeliggør, at varemærkeretten ikke giver eneret til et generelt motiv. Det er den specifikke grafiske udformning og helhedsindtrykket, der afgør forvekslingsrisikoen. Virksomheder, der anvender almindelige motiver, bør derfor fokusere på særpræg i udførelsen og dokumentere indarbejdelse, hvis de vil styrke beskyttelsen.
Nationale initiativer i markedsføringsretten
Det tidligere lovforslag om obligatorisk mærkning af retoucherede reklamebilleder bliver foreløbigt ikke genfremsat. I stedet henlægges spørgsmålet til en bredere kommissionsdrøftelse om beskyttelse af børn og unges onlineadfærd. Dermed indføres der ikke her og nu et særligt oplysningskrav på området, men virksomheder bør fortsat sikre klar og loyalt udformet billedkommunikation.
Samtidig er der fremsat forslag om at skærpe sanktionerne for overtrædelse af vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5–6. Under særligt skærpende omstændigheder, eksempelvis systematiske overtrædelser med økonomisk vinding for øje, lægges der op til mulighed for fængselsstraf i op til fire måneder. Tiltaget forstærker behovet for robuste compliance-processer, systematisk dokumentation af markedsføringspåstande og effektiv intern kontrol, særligt for virksomheder med omfattende kampagner og brug af miljørelaterede udsagn.
