Statens sikkerhed

Højesteret ophæver afslag på aktindsigt i kendelser og retsbøger om tvangsindgreb og hjemviser sagen. Anklagemyndighedens generelle begrundelser var ikke nok. Udgangspunktet er aktindsigt, og fuld undtagelse kræver konkret nødvendighed, som ikke kan opnås ved målrettet udeladelse.

Højesteret begrænser dørlukning i straffesag om statshemmeligheder. Offentlighed tillades for anklageskrift og dele af bevisførelsen, mens bilag og detaljer om FE-NSA-samarbejdet kan behandles fortroligt efter en konkret proportionalitetsvurdering af hensyn til statens sikkerhed.

Højesteret afviser fuld dørlukning i straffesag efter straffelov § 109 om videregivelse af statshemmeligheder. Eksistensen af FE–NSA-samarbejde anses som offentligt kendt, mens detaljer og skadevurderinger kan behandles bag lukkede døre. Afgørelsen skærper kravet til begrundelse.

Højesteret fastslår, at en tiltale for straffelov § 109 skal behandles som nævningesag. Ikke alle sager efter kapitel 12 og 13 er politiske, men en konkret helhedsvurdering, herunder politiske udtalelser baseret på ministeriel indsigt, udløser nævninger. Landsrettens resultat ændres.

Højesteret slår fast, at en tiltalt har ubetinget ret til en kopi af anklageskriftet efter retsplejeloven § 835, stk. 2. Læsning hos forsvareren er ikke tilstrækkeligt, og generelle sikkerhedshensyn kan ikke begrunde undtagelser. Ingen konkrete risici var påvist; landsrettens resultat blev ændret.

Højesteret ophæver forbud mod, at forsvarere udleverer retsbogskopier til sigtede. Retten fastslår, at indgreb efter retsplejelov § 729 a kræver konkrete grunde til risiko for retsstridig brug. Afgørelsen skærper kravene til begrundelse – også i sikkerhedsfølsomme straffesager.

Højesteret fastslår, at vilkår for forsvareres håndtering af sagsdokumenter kun kan knyttes til konkrete dokumenter, hvor kopiadgang kan begrænses af hensyn til statens sikkerhed. PET’s vejledning kan anvendes, men ikke sikkerhedscirkulæret som helhed. Kendelsen er hjemvist.

Højesteret fastslår, at en sigtet har ret til fysisk at være i retslokalet under hovedforhandlingen mod medtiltalte for samme forhold. Placering i lytterum kræver klar lovhjemmel, som manglede i sagen, og undtagelserne om sikkerhed og opklaring kunne ikke anvendes.

Højesteret afklarer, at landsretten ikke måtte meddele en forsvarer, at PET ikke havde mere materiale. Oplysningen er omfattet af aktindsigtsregler og kan kun gives med hjemmel. Kendelsen skærper balancen mellem forsvarerrettigheder og beskyttelsen af efterretningstjenestens virke.