Generativ AI udfordrer centrale dogmer i ophavsretten: Hvem er ophavsmand, og hvornår må beskyttede værker bruges til træning af modeller? Retstilstanden i EU og Danmark er under udvikling, og afklaring forventes primært gennem retspraksis og målrettede lovtiltag de kommende år. Samtidig giver nye undtagelser for tekst- og datamining (TDM) i DSM-direktivet et operationelt, men betinget, grundlag for at træne AI på lovligt tilgængelige værker.
Ophavsmand ved AI‑output
Udgangspunktet i ophavsretten er, at rettigheder opstår hos et menneske. Dette princip udfordres af generativ AI, hvor output ofte ville opfylde kravene til beskyttelse, hvis et menneske havde skabt det. EU har indtil videre afvist at give AI‑output en selvstændig sui generis‑beskyttelse efter forbillede fra databasebeskyttelsen. I dansk og EU‑ret er konklusionen derfor som udgangspunkt, at rene AI‑genererede resultater ikke nyder ophavsretlig beskyttelse uden menneskelig skabende indsats.
Visse jurisdiktioner, fx UK, opererer med særregler for computerfrembragte værker, men disse gælder ikke i Danmark. For virksomheder og brugere betyder det, at AI‑output ofte kan anvendes frit, men at anvendelsen kan udløse andre ansvar, herunder ved krænkende efterligninger af beskyttede forlæg eller ulovlig brug af navne.
Datamining og undtagelser
Træning af AI forudsætter kopiering af store datamængder og rejser derfor risiko for krænkelse. DSM‑direktivet, nu implementeret i ophavsretsloven, indfører TDM‑undtagelser for aktører med lovlig adgang til værker. Undtagelsen er dog betinget: Rettighedshavere kan effektivt forbeholde sig mod TDM gennem et klart opt‑out.
Det skaber et nyt compliance‑lag. Datamodeller bør dokumentere datakilder, respektere rettighedsforbehold og sikre, at TDM kun sker, hvor der er lovlig adgang. Hvor aftalegrundlaget tillader det, bør licenser tydeligt regulere TDM‑brug, lagring af mellemprodukter og sletning.
Tvister og næste skridt
Internationale sager om tekst‑til‑billede‑modeller illustrerer tre typiske påstande: Ulovlig kopiering under træning, output der ligger for tæt på beskyttede værker, og krænkelse af navneret, når modeller kan generere i en identificerbar stil. Udfaldet af disse sager vil påvirke praksis også i EU.
EU’s kommende AI‑forordning adresserer primært risikostyring og transparens, ikke ejendoms‑ og ophavsretlige spørgsmål. Indtil videre bør rettighedshavere aktivt implementere TDM‑opt‑out, og aftalevilkår bør opdateres med klare bestemmelser om datamining, modeltræning og brug af output. For udviklere er robust dokumentation, licensstyring og respekt for opt‑out afgørende for at reducere rets‑ og omdømmerisici.
