EU’s anti-SLAPP-direktiv styrker værnet mod chikanøse søgsmål, der skal kvæle deltagelse i den offentlige debat. For Danmark betyder det behov for klare procesregler, som hurtigt kan sortere manifest grundløse sager fra og give sagsøgte et effektivt retsværn.
Nye værn og rækkevidde
Direktivet opstiller minimumsregler for civilretlige tvister med grænseoverskridende element. Centrale mekanismer er tidlig prøvelse med mulighed for hurtig afvisning, udgangspunkt om omkostningspålagte til misbrugende sagsøgere, samt adgang til erstatning for både økonomisk og ikke-økonomisk skade. Desuden indføres værn mod misbrug af jurisdiktion, herunder nægtelse af anerkendelse og fuldbyrdelse af tredjelandsdomme. Direktivet supplerer bl.a. EMRK art. 10 og EU-Chartrets ytringsfrihed. Se Europa-Kommissionens oversigt: Anti-SLAPP – Europa-Kommissionen.
Dansk ret rummer allerede redskaber i retsplejeloven, men der kræves mere eksplicit kodificering. Forløbet vil formentlig omfatte kriterier for “manifest grundløshed” og en hurtig procesbane, klare regler om sagsomkostninger og erstatning ved misbrug samt særskilte regler om håndtering af domme fra tredjelande.
Praktiske skridt i 2026
Medier og NGO’er bør forberede sig på den kommende retstilstand og indføre operationelle tiltag:
- Etabler risikoprotokoller ved trusler om sagsanlæg og krænkelsespåstande.
- Styrk bevisberedskabet med dokumentering af research, kildehåndtering og redaktionel due diligence.
- Udarbejd procesdokumenter til tidlig afvisning og påstande om sagsomkostninger; genbesøg forsikringsdækning.
Parterne bør samtidig sikre korrekt håndtering af genmæle, berigtigelser og persondata. Se også EU’s mediefrihedsinitiativer på EUR-Lex: EU’s mediefrihedsrammer.
