Lejeindtægter ved fremleje er som udgangspunkt skattepligtige. Når en lejer udlejer et værelse eller en del af sin bolig, opstår der et særskilt kontraktforhold mellem fremlejegiver og fremlejetager sideløbende med den oprindelige lejeaftale. Skattemæssigt skal fremlejegiver opgøre den skattepligtige indkomst efter enten den regnskabsmæssige metode eller bundfradragsmodellen.
Opgørelsesmetoder
Den regnskabsmæssige metode medfører beskatning af de modtagne lejeindtægter fratrukket udgifter, der kan henføres til den fremlejede del. Fradrag sker typisk efter en forholdsmæssig fordeling af udgifter til eksempelvis vand, varme og el samt den del af huslejen, der svarer til det udlejede areal. Metoden kan anvendes uanset fremlejeperiodens længde. Vælges den regnskabsmæssige metode, kan man som udgangspunkt ikke efterfølgende skifte til bundfradragsmetoden for samme indkomstgrundlag.
Bundfradragsmodellen giver et standardfradrag på to tredjedele af den årlige husleje eksklusive forbrug, når der fremlejes en del af boligen i mere end fire måneder. Ved denne model gives der ikke fradrag for faktiske udgifter, og kun en eventuel nettoindtægt over bundfradraget beskattes. Bundfradraget skal reguleres forholdsmæssigt, hvis lejeforholdet først er indgået i løbet af året. Dokumentation for varigheden – typisk en skriftlig fremlejekontrakt – er afgørende.
Korttidsudlejning og reguleret bundfradrag
Ved fremleje under fire måneder kan et særskilt bundfradrag anvendes. Udlejes gennem en formidler eller digital platform, gælder et højere reguleret bundfradrag. For den del af lejeindtægten, der ligger over bundfradraget, kan der anvendes et standardiseret fradrag, så kun en del af overskuddet beskattes. Modellen forenkler administrationen, men kan være mindre fordelagtig end den regnskabsmæssige metode, hvis de faktiske udgifter er høje.
Praktiske forhold og valg af model
Valget mellem metoderne bør bero på fremlejeperiodens længde, omfanget af udgifter, graden af delvis udlejning og brugen af formidler. Uanset model er præcis dokumentation vigtig, herunder opdeling af forbrugsudgifter og arealfordeling. Husk, at kun indtægter over relevante fradrag beskattes, og at man ved bundfradragsmodellen ikke kan fradrage faktiske udgifter.
En systematisk gennemgang af kontrakter, bilag og forbrug gør det lettere at vælge den skattemæssigt mest hensigtsmæssige løsning og at opfylde indberetningskrav over for Skattestyrelsen.
