Johan Gustav Dein
EU-Domstolen har afklaret, at tredjelandsstatsborgere med gyldig ophold i ét medlemsland ikke automatisk kan opholde sig og arbejde i et andet ved længerevarende udstationering. Når opholdet samlet overstiger 90 dage inden for 180 dage, kan værtslandet kræve individuel opholds- og eventuel arbejdstilladelse. Det gælder også, selv om personen allerede har en midlertidig opholdstilladelse udstedt af et andet EU-land.
Domstolen accepterede samtidig, at værtslandet kan opkræve højere gebyrer for sådanne tilladelser end for EU-borgere, forudsat at gebyrerne er rimelige og står i forhold til de faktiske administrative omkostninger. Vurderingen beror på proportionalitetsprincippet og indebærer ikke krav om fuld ligebehandling mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.
For virksomheder betyder afgørelsen, at planlægning af udstationeringer med arbejdskraft fra tredjelande skal tage højde for 90-dages-reglen, nationale tilladelsesprocedurer og sagsbehandlingstid. Manglende tilladelser kan udløse standsning af arbejdet, sanktioner og øvrige driftsmæssige risici. Afgørelsen er afsagt i sag C-540/22.
