Vestre Landsret fastslår, at erhvervsdrivende kun kan opkræve rykker- og inkassogebyrer, hvis de kan bevise, at rykkerskrivelser faktisk er kommet frem til forbrugeren. I en sag om en kontrolafgift til EuroPark blev forbrugeren frifundet for gebyrerne, fordi selskabet ikke kunne dokumentere fremkomsten. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at forbrugeren hurtigt bestred at have modtaget rykkere, og at virksomheden undlod at fremlægge lokationsoplysninger og anden sporbar dokumentation, selv om dette var muligt uden større besvær.
Den manglende dokumentation kom afsenderen bevismæssigt til skade. Dermed stadfæstede landsretten Retten i Horsens’ resultat. Forbrugerombudsmanden biintervenerede til støtte for forbrugeren og henviste til et betydeligt antal klager over manglende modtagelse i den periode, hvor en ekstern distributør stod for brevomdelingen. Dommen markerer et skærpet beviskrav, når betalingskrav udsendes som almindelig post uden track-and-trace.
Retligt grundlag
Efter renteloven kan der opkræves rykkergebyr for skrivelser, der er fremsendt med rimelig grund, og inkassogebyr ved oversendelse til inkasso. Reglerne er ufravigelige til skade for forbrugere, jf. § 9 a, stk. 2, og § 9 b, stk. 4, jf. § 7, stk. 1. En rykkerskrivelse, der ikke når frem, kan ikke udløse gebyr.
Afgørelsen bekræfter modtagelsesprincippet: Det er afsenderens ansvar at sikre og dokumentere, at brevet kommer frem, fx via sporbar distribution, journalnotater og loggede lokationsdata fra omdeler. En ensidig udsendelseslog fra egne it-systemer er ikke tilstrækkelig.
Praktiske konsekvenser for virksomheder
Parkeringsselskaber, kreditorer og inkassobureauer bør styrke deres beviskæde ved udsendelse af betalingspåkrav. Uden dokumenteret fremkomst risikerer de at miste adgang til rykker- og inkassogebyrer og pådrage sig processuel skadevirkning i en efterfølgende retssag.
Dommen kan læses via Forbrugerombudsmanden: Dommen kan læses her (pdf).
