Retlig ramme og hovedkonklusion
Vestre Landsret har fastslået, at Vurderingsstyrelsen ikke kunne genoptage ejendomsvurderinger ekstraordinært efter skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 alene fordi en tinglyst deklaration ikke fremgik af myndighedens interne systemer. En intern registreringsmangel er ikke i sig selv en “fejlagtig eller manglende registrering” i bestemmelsens forstand, og myndighederne havde ikke godtgjort en værdipåvirkning.
Dommen skærper beviskravet for genoptagelse på myndighedens initiativ: Det skal dokumenteres, at der foreligger en relevant registreringsfejl om faktiske forhold, at denne fejl har påvirket vurderingen, og at ændringen er væsentlig.
Bestemmelsen opstiller tre kumulative betingelser, som efter Landsrettens præmisser skal være opfyldt i praksis:
- Fejlagtig eller manglende registrering af faktiske forhold, fx areal- eller planforhold.
- Fejlen skal have medført en værdi, der afviger fra værdien i handel og vandel.
- Genoptagelsen skal føre til en ændring over den fastsatte væsentlighedsgrænse.
Sagsforløb og begrundelser
Vurderingsstyrelsen forhøjede af egen drift en ejendoms vurdering med henvisning til en områdedeklaration om bebyggelsens omfang og placering. Landsskatteretten og byretten gav myndighederne medhold med den begrundelse, at deklarationen ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden og måtte anses for et planforhold af offentligretlig karakter.
Landsretten lagde derimod vægt på, at deklarationen var tinglyst korrekt, og at væsentlige oplysninger om plan- og bygningsforhold var tilgængelige via BBR og kommuneplaner på vurderingstidspunkterne. Retten fandt ikke, at deklarationen gav grundlag for fravigelse af plangrundlaget, og Skatteministeriet havde ikke løftet beviset for, at en manglende intern registrering havde påvirket værdiansættelsen.
Praktiske implikationer
Afgørelsen begrænser myndighedernes adgang til at genoptage vurderinger på baggrund af interne datasvigt. Myndigheden skal kunne dokumentere både den relevante fejl i registreringen, dens betydning for værdiskønnet samt, at ændringen passerer væsentlighedskravet.
Dommen kan få betydning for de sager, hvor Vurderingsstyrelsen i større omfang har genoptaget vurderinger på ejendomme med lignende deklarationer. For rådgivere og skatteydere understreger den, at tilgængelige oplysninger i tinglysningen, BBR og kommuneplaner som udgangspunkt må anses inddraget, medmindre det konkret bevises, at en registreringsfejl har medført en materielt forkert vurdering.
