Entreprenører pålægges i stigende grad projekteringsopgaver under delte entrepriser. Det medfører både direkte omkostninger til projektering og et selvstændigt projekteringsansvar for eventuelle mangler i den del af projektet, der er lagt ud til entreprenøren. Ansvarsplaceringen følger ikke automatisk af, at entreprenøren udfører arbejdet; den udspringer af aftalen og formuleringen af udbudsmaterialet.
Retligt udgangspunkt i AB 18
Efter AB 18 § 4, stk. 3, skal udbudsmaterialet angive, om entreprenøren skal projektere og i hvilket omfang. AB 18 § 17, stk. 1, fastslår, at entreprenøren kun har projekteringspligt, hvis det er aftalt. Uden en sådan aftale er entreprenørens ansvar begrænset til håndværksmæssigt korrekt udførelse.
Entreprenørens forslag til løsninger medfører som udgangspunkt ikke, at projekteringsansvaret overtages. Det afgørende er, om projekteringspligten fremgår klart og tydeligt af aftalen. Uklarheder i arbejdsbeskrivelsen kan give konflikter om pris og ansvar, hvorfor præcisering i tilbud og kontrakt er central.
Funktionskrav og økonomiske konsekvenser
Udbud på funktionskrav er en typisk udmøntning af entreprenørprojektering. Bygherren beskriver de resultater, der skal opnås, mens entreprenøren dimensionerer og dokumenterer løsningen. Er funktionskravene klart angivet, vil opfyldelsen indgå i kontraktens pris og er ikke ekstraarbejde.
Entreprenøren bør indregne både projekteringsomkostninger og et risikotillæg for designansvaret. Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at projekteringsansvar for fejl i eget projekt ofte ikke kan forsikres fuldt ud, hvilket skærper behovet for kontraktuel afgrænsning og intern kvalitetssikring.
Kvalitet, dokumentation og grænseflader
AB 18 § 17, stk. 3, kræver, at entreprenørens projektering udføres efter god projekteringsskik og i overensstemmelse med gældende normer og forskrifter. Projektmaterialet skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at en anden aktør kan kvalitetssikre det.
Grænsefladeproblemer opstår ofte, når flere parter projekterer. Entreprenøren skal i sit materiale oplyse om sammenhængen med det øvrige projekt, mens bygherren har ansvaret for at fastlægge grænsefladerne. Entreprenøren projekterer normalt ikke i grænsefladerne, medmindre det udtrykkeligt er aftalt, eller det udgør en naturlig del af opgaven.
Praktiske anbefalinger
I tilbudsfasen bør entreprenøren målrettet afsøge, om der er indlagt projekteringskrav, herunder funktionskrav, systemleverancer eller detailprojektering. Det reducerer risikoen for uforudsete omkostninger og uenighed om ekstraarbejder.
Fremlægges alternative løsninger, bør det tydeligt markeres som forslag uden overtagelse af projekteringsansvar. Skal entreprenøren faktisk projektere, anbefales en skriftlig aftale, der præcist beskriver omfang, grænseflader, dokumentationskrav, kontrolprocedure og ansvar.
Som operationel tjekliste kan følgende punkter styrke risikostyringen:
- Gennemgå arbejdsbeskrivelse og funktionskrav for klare henvisninger til projekteringsydelser.
- Indregn projekteringsomkostninger og risikotillæg eksplicit i tilbuddet.
- Definér grænseflader og leverancesnit i kontrakten og i projektmaterialet.
- Etabler intern kvalitetssikring og dokumentation i overensstemmelse med god projekteringsskik.
En tydelig aftale, systematisk kvalitetssikring og bevidst prisfastsættelse er de vigtigste værn mod ubehagelige overraskelser, når entreprenørprojektering indgår i entreprisens scope.
