ESMA indfører skærpede krav til fonde, der bruger termer om transition, bæredygtighed eller ESG i deres navne. Mindst 80 procent af investeringerne skal understøtte relevante bæredygtige mål eller karakteristika. Retningslinjerne skal forebygge greenwashing og gælder straks for nye fonde, mens eksisterende fonde får seks måneder til at tilpasse navn, strategi og dokumentation.
Baggrund og tilsyn
En nyere undersøgelse fra Finanstilsynet viser væsentlige mangler i kapitalforvalteres integration og rapportering af bæredygtighedsrisici. Selvom de formelle krav ofte er opfyldt, halter den praktiske implementering og klarheden i kommunikationen, hvilket øger risikoen for vildledning – især af detailinvestorer.
Undersøgelsen fremhæver behovet for robuste data- og analyseprocesser, klare styringslinjer og konsistent dokumentation. Forvaltere bør sikre, at interne modeller for risikovurdering, screening og opfølgning er pålidelige, og at eksterne udsagn kan underbygges med evidens og relevante metrikker.
Konsekvenser og næste skridt
ESMA’s navngivningsregler knytter et kvantitativt krav til fondes reelle investeringer. Fonde med miljøfokus skal overholde eksklusionskriterierne i EU’s Paris Aligned Benchmark, mens fonde med socialt eller ledelsesmæssigt fokus skal leve op til kriterierne i Climate Transition Benchmark. Det styrker sammenhængen mellem markedsføring og strategi og reducerer risikoen for uunderbyggede ESG-claims.
Kapitalforvaltere bør omgående kortlægge porteføljer mod 80-procentkravet, afstemme fondsnavne og markedsføringsmateriale, og etablere løbende overvågning for at sikre vedvarende efterlevelse. Fejl eller overdrivelser i kommunikationen kan udløse tilsynsreaktioner og omdømmetab. En effektiv implementering kræver forankring i ledelsen, ajourførte politikker og klare arbejdsgange for data, verifikation og rapportering, så investoroplysninger er præcise og konsistente på tværs af kanaler.
