Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Aia Brunsgaard Valsted Larsen
Frederik Haugsted
William Alexander Tornøe
Asbjørn Dalum Andersen
EU-Domstolen præciserer rammerne for aktive salgsrestriktioner i eksklusive distributionssystemer. I dommen i Beevers Kaas-sagen fastslås, at en eksklusiv tildeling kun kan nyde godt af den vertikale gruppefritagelse, hvis leverandøren parallelt pålægger alle sine øvrige distributører et effektivt forbud mod aktivt salg ind i det eksklusive område eller til den eksklusive kundegruppe – og at dette forbud faktisk efterleves. Se dommen hos EU-Domstolen.
Retslige rammer og præmisser
Domstolen fortolker den tidligere vertikale gruppefritagelse i lyset af TEUF art. 101 og konkluderer, at den såkaldte parallelle pålæggelse er et nødvendigt element for at være omfattet af undtagelsen. Dokumentation kan foreligge som direkte bevis (kontraktsklausuler) eller via objektive og samstemmende indicier, fx en udtrykkelig opfordring fra leverandøren, som distributørkredsen i praksis accepterer. Se den tidligere forordning og retsgrundlaget på Eur-Lex.
Domstolen understreger samtidig, at det ikke er tilstrækkeligt, at andre distributører de facto undlader aktivt salg i det eksklusive område, hvis der ikke kan påvises kommunikation eller anden koordination med leverandøren. Uden parallel pålæggelse falder restriktionen uden for gruppefritagelsen og kræver en fuld vurdering efter TEUF art. 101 og konkurrenceloven § 6.
Betydning under gældende regler
Selv om dommen vedrører den tidligere ordning, peger Domstolens begrundelse i samme retning som den nuværende vertikale gruppefritagelse, forordning (EU) 2022/720, og Kommissionens vertikale retningslinjer, pkt. 122. Se forordningen og retningslinjerne på Eur-Lex.
Virksomheder med eksklusiv distribution bør derfor sikre, at aktive salgsforbud: (i) gælder for alle øvrige distributører, (ii) er klart kommunikeret og kontraktuelt forankret eller dokumenteret via accepteret opfordring, og (iii) løbende monitoreres for faktisk efterlevelse. Ellers risikerer restriktionerne at blive vurderet som konkurrencebegrænsende uden beskyttelse af gruppefritagelsen.
Se dommen hos EU-Domstolen: CJEU, Beevers Kaas. Se den tidligere ordning: 2010-forordning. Se gældende rammer: forordning 2022/720 og retningslinjer.
