Fælles regler i EU om kunstig intelligens er på vej

Fælles regler i EU om kunstig intelligens er på vej

AI-forordningen er vedtaget og indfases over to år. Reglerne forbyder visse anvendelser som biometrisk masseovervågning og skærper kravene til højrisiko-systemer med dokumentation, gennemsigtighed og uafhængig evaluering. GDPR-krav består ved persondata i AI.

EU bevæger sig mod et fælles og bindende regelsæt for kunstig intelligens. Efter Europa-Parlamentets afstemning i juni 2023 er AI-forordningen nu vedtaget, og reglerne rulles ud i etaper over de kommende to år. Organisationer bør derfor påbegynde compliance-arbejdet i god tid.

Forhandlingsstatus og tidshorisont

Parlamentets forhandlingsmandat kickstartede drøftelserne med Rådet, og forordningen er siden vedtaget. Anvendelsen sker trinvist, så forbud og centrale pligter indfases forskelligt. Det giver et kort planlægningsvindue, men ingen undtagelse fra ansvar.

Virksomheder og myndigheder skal identificere relevante AI-systemer, kortlægge risici og etablere styring for at møde kravene. Tidlig prioritering af højrisiko-områder reducerer implementeringsrisiko og sikrer markedsadgang.

Risikobaseret regulering og krav

Forordningen indfører en risikomodel, der spænder fra minimal til høj risiko samt forbudte anvendelser. Biometrisk overvågning, følelsesgenkendelse og forudsigende politiarbejde kan helt forbydes, mens højrisiko-systemer mødes af omfattende krav.

Kerneforpligtelserne retter sig mod ansvarlig udvikling, dokumentation og kontrol. Centrale mekanismer i forordningen omfatter blandt andet:

  1. Klassificering af AI-applikationer i risikoniveauer og skærpede krav for højrisiko.
  2. Obligatoriske krav til dokumentation, gennemsigtighed, datastyring og menneskelig kontrol.
  3. Overensstemmelsesvurdering og uafhængig evaluering før markedsadgang samt efterfølgende tilsyn.
  4. Håndhævelse med betydelige administrative sanktioner ved overtrædelser.

Databeskyttelse og AI

Anvendelse af personoplysninger i AI-systemer skal fortsat ske efter GDPR. Det kræver en gyldig behandlingshjemmel, efterlevelse af databeskyttelsesprincipper og som udgangspunkt en konsekvensanalyse for at afdække risici for de registrerede.

Praktisk bør organisationer kombinere AI-kravene med databeskyttelse gennem klar ansvarsplacering, dataminimering, robust dokumentation, menneskelig kontrol og løbende tilsyn. En helhedsorienteret tilgang styrker både retlig efterlevelse og tilliden til systemerne.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.