Godtgørelse for tvangsfiksering ikke omfattet af retsplejelovens kap 43 a

Godtgørelse for tvangsfiksering ikke omfattet af retsplejelovens kap 43 a

Højesteret fastslår, at kapitel 43 a ikke kan bruges til at kræve godtgørelse for ulovlig tvang, når lovligheden allerede er afgjort administrativt. Krav skal i stedet anlægges som civilt søgsmål mod regionen, selv om det kan give en mindre gunstig processtilling.

Prøvelse efter kapitel 43 a

Højesteret fastslog, at retsplejelovens kapitel 43 a kun finder anvendelse, når der er tvist om lovligheden af en administrativ frihedsberøvelse. En patient var ulovligt tvangsfikseret, hvilket Det Psykiatriske Patientklagenævn allerede havde konstateret, og regionen havde ikke anfægtet afgørelsen. Formålet med indbringelsen var alene godtgørelse.

Da der ikke længere var uenighed om lovligheden, kunne kravet ikke behandles efter kapitel 43 a. Kravet måtte i stedet anlægges som civilt søgsmål mod regionen efter de almindelige regler.

Proces og betydning

Højesteret bemærkede, at denne procesvej kan stille sagsøger processuelt mindre gunstigt end en samlet prøvelse, men det ændrer ikke retsgrundlaget. Dommen tydeliggør grænsen mellem særlige prøvelsesregler og almindelige erstatningssager.

I praksis skal krav på tortgodtgørelse for ulovlig tvang føres som civilt søgsmål, når lovligheden allerede er afgjort administrativt. Læs Højesterets dom her. Se også landsrettens afgørelse og byrettens afgørelse.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.