Hvad gør man, hvis skyldner ikke har nogen penge?

Hvad gør man, hvis skyldner ikke har nogen penge?

Når en skyldner afgiver insolvenserklæring, skal kreditor vælge mellem hurtig genoptagelse, senere opfølgning eller skattemæssig tabsføring. Gennemgangen forklarer fogedrettens påtegning, forældelsesfrister for hovedstol og renter samt hensyn til udlægsprioritet og omkostninger.

Retsligt grundlag for inddrivelse og betydningen af fogedrettens påtegning

Hvis kravet er ubestridt, og rykker med betalingsfrist ikke giver betaling, kan sagen overgå til inkasso og dernæst fogedretten. Fremkommer der ingen indsigelser, kan retten påtegne kravet. Påtegningen sidestilles med dom, muliggør tvangsfuldbyrdelse og forlænger forældelsen af hovedstolen til ti år.

Ved et fogedretsmøde kan kreditor få afdækket debitors økonomi og tage udlæg i egnede aktiver. Mangler der udlægsobjekter, kan skyldner afgive insolvenserklæring. Erklæringen udløser en fredningsperiode på 12 måneder, hvor skyldner ikke skal møde, og hvor tvangsfuldbyrdelse typisk ikke kan gennemføres.

Strategiske valg efter insolvenserklæring

Udgangspunktet er at afveje udsigten til betaling mod omkostninger og forældelsesrisiko. En mulighed er at genoptage straks efter fredningsperiodens udløb for at sikre udlægsprioritet, hvis der er opstået nye aktiver. Ulempen er risikoen for endnu en resultatløs fogedsag og ekstra omkostninger.

Er det usandsynligt, at skyldner hurtigt har forbedret sin økonomi, kan det være mere effektivt at vente en ekstra periode, særligt hvor debitor er studerende, syg eller midlertidigt ude af arbejdsmarkedet. Parallelt kan der forhandles om afdragsordning eller frivillig akkord.

De praktiske handlemuligheder kan skitseres således:

  1. Genoptagelse ved udløbet af fredningsperioden for at afsøge nye udlægsaktiver.
  2. Genoptagelse efter en yderligere ventetid for at øge sandsynligheden for udlæg.
  3. Opgivelse af inddrivelsen og endelig tabsføring, hvis udsigten til dækning er minimal.

Renter, frister og skattemæssig tabsføring

Rentekrav forældes som udgangspunkt efter tre år efter forældelsesloven. Indbringelse for retten afbryder forældelsen, hvorefter en ny treårig renteperiode løber. Tidsstyring er derfor central: Forventes senere betaling, kan en rettidig proceshandling både beskytte hovedstolen og sikre fortsat rentetilskrivning.

Hvis en realistisk inddrivelse ikke er mulig, kan kravet opgives og tabsføres skattemæssigt. Tabsføring forudsætter, at tabet er endeligt, hvilket typisk er opfyldt, når skyldner har afgivet insolvenserklæring og der ikke findes udlægsaktiver. Tabsføring udligner den tidligere beskatning af fakturabeløbet, så der ikke betales skat af en indtægt, der aldrig realiseres. Kreditor bør sikre fyldestgørende dokumentation for forløb, rykkerforløb og insolvenserklæring samt løbende overveje, om nye oplysninger taler for genoptagelse.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.