Højesteret: Ikke grundlag for fortsat varetægtsfængsling
Højesteret fandt, at betingelserne for at opretholde varetægtsfængsling på grund af påvirkningsrisiko ikke var opfyldt, efter at efterforskningen var afsluttet. Bevisførelsen bestod hovedsageligt af dokumenter og overvågningsvideo, og kun ét forhold angik en medgerningsmand. Der forelå derfor ikke bestemte grunde til at antage, at T ville kunne vanskeliggøre forfølgningen.
Efter retsplejeloven § 762 kræver varetægtsfængsling både rimelig mistanke og konkrete, aktuelle grunde som kollusionsfare, og frihedsberøvelse skal være proportional. Når beviser er sikret, mindskes risikoen for påvirkning. Højesteret tilsidesatte derfor landsrettens forlængelse og markerede, at frihedsberøvelse forudsætter et dokumenteret behov i den verserende sag. Læs kendelsen i sag 23/2023 hos Højesteret her.
