Lovgrundlag og hovedregel
Virksomheder kan pålægge skyldnere rimelige og relevante inkassoomkostninger ved forsinket betaling, når formkravene efter Renteloven og Inkassoloven er opfyldt. Se lovgrundlaget på retsinformation: Renteloven og Inkassoloven.
Som udgangspunkt er misligholdelse konstateret, når betalingsfristen er overskredet. Kreditor kan opkræve op til tre rykkere à 100 kr. samt ét inkassogebyr på 100 kr. Der skal være mindst 10 dage mellem hver rykker, og inkassopåkravet skal give mindst 10 dages betalingsfrist.
Et inkassopåkrav skal som minimum indeholde:
- En klar specifikation og opgørelse af kravet.
- En betalingsfrist på mindst 10 dage.
- Udtrykkelig oplysning om inkasso ved fortsat manglende betaling og at yderligere omkostninger pålægges.
Udenretlige og indenretlige omkostninger
Udenretlige omkostninger omfatter arbejde før retssag, fx sagens oprettelse, kravbrev, frivilligt forlig og administration af betalingsordninger. De kan dækkes ved både advokatinkasso og egeninkasso, hvis betingelserne i lovgivningen er opfyldt. Taksterne fastsættes i bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger.
Indenretlige omkostninger vedrører retslig forfølgning, herunder indlevering af betalingspåkrav eller inkassostævning. Disse omkostninger omfatter også det forudgående arbejde og fastlægges af landsretspræsidenterne, hvorefter de tilkendes af retten under sagens behandling.
Fogedret og omkostningsfordeling
Fortsætter sagen i fogedretten, påløber yderligere udgifter som retsafgift, mødesalær og eventuelle øvrige omkostninger. Disse kan pålægges skyldner ud over takstmæssige inkassoomkostninger, forudsat at betingelserne er opfyldt.
I praksis afregnes advokatsalær ofte i overensstemmelse med de omkostninger, der kan pålægges skyldner. Det betyder, at kreditor som hovedregel holdes økonomisk skadesløs, hvis skyldner betaler de idømte omkostninger sammen med hovedkravet.
