En kendelse fra Sø- og Handelsretten afklarer, at generativ AI ikke kan fungere som genvej i syn og skøn. I en patenttvist ønskede en part at bruge ChatGPT til at formulere tekniske spørgsmål, der skulle danne grundlag for skønstemaet. Retten fandt, at AI-genererede spørgsmål, der alene bygger på den ene parts input, risikerer at være ledende og dermed uegnede til at indgå i syn og skøn.

Retsplejelovens regler kræver, at spørgsmål til skønsmanden udformes objektivt og neutralt. Når grundlaget er ensidigt, svækkes skønsmandens uafhængige vurdering, og materialet kan afvises. Kendelsen afviser ikke brugen af AI i retssager generelt, men understreger, at teknologien ikke må påvirke skønsprocessen eller erstatte sagkyndig vurdering.

Praktisk bør parter, der ønsker at inddrage AI-output, sikre gennemsigtighed om datagrundlag, metode og kilder samt involvere modparten i udformningen af skønstemaet. AI kan anvendes som almindeligt bevismiddel, men bevisværdien vil afhænge af dokumentation, sporbarhed og neutral præsentation.

Kendelsen peger dermed på en balanceret linje: AI kan understøtte intern forberedelse og belysning af tekniske spørgsmål, men må ikke bruges til at styre skønsmandens konklusioner. For at opnå procesøkonomiske gevinster uden at kompromittere retssikkerheden bør parter fokusere på fælles, verificerbare grundlag for ekspertbeviset.