Lovforslag i høring lægger op til ophævelser af krav i fondsmæglerselskabsloven
•

Lovforslag i høring lægger op til ophævelser af krav i fondsmæglerselskabsloven

Lovudkastet til fondsmæglerselskabsloven reducerer national overimplementering: færre særregler, mere selskabsret og interne kontroller. Navnekrav, spekulationsforbud og tilladelser til koncerninterne eksponeringer foreslås ophævet. Få overblik over ændringer og næste skridt.

Finanstilsynet har sendt et lovudkast i høring, der målretter fondsmæglerselskabsloven mod EU-niveau ved at afvikle national overimplementering. Forslaget vil reducere administrative byrder, flytte flere spørgsmål over til selskabslovens almindelige rammer og i højere grad basere risikostyring på interne procedurer. Udkastet er tilgængeligt på høringsportalen her.

Lempelser og afvikling af overimplementering i fondsmæglerselskabsloven

En central ændring er udvidet adgang til accessorisk virksomhed, som fremover kan fastsættes i bekendtgørelse og efter konkret tilladelse. Kravet om at anvende betegnelsen fondsmæglerselskab eller børsmæglerselskab i selskabsnavnet foreslås ophævet, ligesom visse placeringsbegrænsninger og regler om egne aktier fjernes til fordel for de almindelige selskabsretlige rammer.

Samlet set får selskaberne større handlefrihed, men skal fortsat sikre, at øvrige materielle begrænsninger i virksomhedsområdet overholdes. De foreslåede ændringer understøtter en mere risikobaseret og proportional regulering.

Blandt de væsentligste forslag er:

  1. Udvidet adgang til accessorisk virksomhed via bekendtgørelse og individuelle tilladelser.
  2. Ophævelse af navnekrav og visse investeringsbegrænsninger, herunder regler om egne aktier.
  3. Ophævelse af tilladelseskrav for koncerninterne eksponeringer.
  4. Lempelser i indsendelses- og underretningspligter over for tilsynet.

Regler om ansatte, interessekonflikter og personlige handler

Særlige medarbejderregler lempes markant: det såkaldte spekulationsforbud ophæves, og kravet om forudgående tilladelse til bibeskæftigelse bortfalder. Selskaberne skal dermed ikke længere klassificere bestemte medarbejdergrupper eller opretholde kontrolretningslinjer alene af hensyn til disse særregler.

De generelle rammer består: MiFID II’s delegerede forordning (EU) 2017/565 om passende ordninger for personlige transaktioner og de overordnede regler om interessekonflikter gælder fortsat. Selskaber bør derfor sikre robuste interne politikker, effektiv overvågning og dokumentation.

Ny dag. Ny handelspolitisk virkelighed. Tag kurset ’Told og compliance’.

Læs mere her →

Ledelse, tegningsret og øvrige pligter samt næste skridt

Kravet om kollektiv tegningsret foreslås ophævet, så en direktør kan tegne alene, hvis vedtægterne tillader det. Forbuddet mod, at et bestyrelsesmedlem samtidig er direktør, lempes til selskabslovens almindelige regler, og kravet om offentlig adgang til generalforsamlinger fjernes.

Årlige erklæringer for selskaber med lavt startkapitalniveau om ikke at opbevare kundemidler bortfalder, og forudgående tilladelser til koncerninterne eksponeringer afskaffes. Underretningspligten om kvalificerede andele i visse enheder lempes, men den generelle oplysningspligt ved forhold med betydning for tilladelsen består. Selskaber bør følge lovprocessen og planlægge justeringer af organisation, politikker og forretningsgange i lyset af den forventede ikrafttræden.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.