Manglende retlig interesse ved kæremål om beskikkelse
Højesteret afviste et kæremål over landsrettens afslag på beskikkelse, fordi advokaten ikke længere havde retlig interesse. Landsretten havde senere omgjort sin beslutning og beskikket advokaten, og spørgsmålet havde dermed mistet aktualitet. Retlig interesse er en grundlæggende procesforudsætning.
Sagen udsprang af, at Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt to tvangsfikseringer ulovlige. A begærede herefter domstolsprøvelse og godtgørelse efter retsplejelovens kapitel 43 a. Byretten afviste sagen som ikke omfattet af kapitel 43 a, og A ankede. Under anken nægtede landsretten først beskikkelse efter retsplejeloven § 470, stk. 2, hvilket blev kæret til Højesteret. Før Højesterets behandling beskikkede landsretten imidlertid advokaten.
Konsekvensen blev, at Højesteret afviste kæremålet som uden retlig interesse, da det omstridte forhold var bortfaldet. Kendelsen illustrerer, at kæremål om procesledende beslutninger afvises, når der ikke længere består et aktuelt behov for prøvelse. Læs kendelsen.
