Højesteret fastslog, at et muligt krav på erstatning for tab af erhvervsevne ikke var forældet, fordi arbejdsskademyndighederne udtrykkeligt havde genoptaget sagen. A var dermed berettiget til at forlade sig på en tillægsfrist, der løb fra den afsluttende administrative afgørelse.
Forældelse og tillægsfrist
A blev i februar 2014 bekendt med sit potentielle krav. Den almindelige femårige frist ville derfor udløbe i februar 2019. Arbejdsskadestyrelsen meddelte imidlertid, at sagen var genoptaget, hvilket udløser en tillægsfrist, som regnes fra meddelelsen af den nye afgørelse.
Da afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, løb tillægsfristen først fra Ankestyrelsens stadfæstelse i maj 2018. Forældelse indtrådte derfor tidligst i maj 2021. A’s sagsanlæg i marts 2021 var dermed rettidigt, uanset om genoptagelsesbetingelserne materielt set måtte have været opfyldt.
Proces og konsekvens
Under retssagen blev forældelsesspørgsmålet udskilt til selvstændig behandling. Højesteret ændrede byrettens og landsrettens resultat og hjemviste sagen til fortsat behandling i byretten.
Afgørelsen præciserer, at klare meddelelser om genoptagelse fra en myndighed kan udløse tillægsfrist efter forældelsesreglerne. Praktisk indebærer det, at parter i arbejdsskadesager skal beregne forældelse fra den endelige administrative afgørelse, når genoptagelse er sket. Læs kendelsen hos Højesteret her.
