Udvidet konkurskarantæne for fiktive fakturaer
Skifteretten i Roskilde har pålagt en tidligere direktør 5 års konkurskarantæne efter konkurslovens § 158, stk. 3. Grundlaget var en forretningsførelse, der blev kvalificeret som særdeles groft uforsvarlig, bl.a. fordi selskabet forud for konkursen betalte fiktive fakturaer. Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser, der kvalificerede fakturaerne som uden realitet og knyttet til uberettiget momsfradrag og sort aflønning, blev tillagt vægt. Direktøren havde accepteret karantæne i 3 år, men retten fandt grundlag for 5 år og frakendte samtidig retten til at deltage i ledelsen af virksomheder med personlig og ubegrænset hæftelse.
Retten lagde vægt på manglende dokumentation for ydelserne, fravær af timesedler og samarbejdsaftaler samt underleverandører uden ansatte og uden indeholdelse eller afregning af A‑skat, AM‑bidrag og moms. Direktøren fremlagde ikke supplerende beviser og anmodede ikke om mundtlig forhandling, hvilket svækkede forklaringsgrundlaget.
Retsudvikling og praktiske implikationer
Afgørelsen ligger i forlængelse af lovændringen pr. 1. juli 2024, der introducerer kategorien særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse og åbner for karantæne ud over 3 år samt udvidet frakendelse til også at omfatte personligt hæftende virksomhedsformer. Kendelsen giver pejlemærker for, hvornår tærsklen for 5 års karantæne er opfyldt.
Ledelser bør styrke interne kontroller omkring leverandørvalg, dokumentation og afgiftsafregning. Manglende dokumentationsspor kan udløse ikke blot udvidet konkurskarantæne, men også erstatningsansvar og potentielle strafferetlige følger for skattesvig og hvidvask. Sagen understreger betydningen af rettidig bevisførelse i karantænesager.
