Regulering og praksis med virkning ind i 2026
Flere nye bekendtgørelser og udmeldte tærskelværdier påvirker offentlige indkøb, byggeri og forsyningsinfrastruktur fra årsskiftet. Samtidig giver aktuelle afgørelser i leje- og entrepriseområdet praktiske pejlemærker om ansvar, bevis og økonomiske krav. Overblik og rettidig tilpasning af kontrakter, processer og registreringer bliver centralt for compliance.
På udbudsområdet er EU-tærskelværdierne for 2026-2027 fastsat. Det betyder skærpet fokus på udbudspligt, opdeling i delkontrakter og dokumentation. Parallelt er der offentliggjort en vejledning om forsyningssikkerhed i offentlige indkøb, som peger på risikostyring og robust kontraktudformning. Endelig markerer en ny kendelse, at de grundlæggende principper i udbudsloven § 2 fortsat er styrende for tildeling og afvisning.
Offentlige indkøb og tærskelværdier
Tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder er fastsat til 40.313.840 kr., og for delarbejder 7.460.000 kr. For kommuner og offentligretlige organer er tærskelværdien på almindelige tjenesteydelser 1.611.360 kr. og for delarbejder 596.800 kr. (ekskl. moms). Værdierne vil i praksis udløse udbudspligt for flere projekter og understreger betydningen af korrekt værdiansættelse og eventuel opdeling i relevante delkontrakter. Se mere her.
Vejledningen om forsyningssikkerhed fremhæver blandt andet behovet for strategisk leverandørstyring, passende kontraktvilkår og beredskab for leverancesvigt. Ordregivere bør sikre, at udbudsmateriale og kontrakter afspejler realistiske leveranceplaner, klare misligholdelsesbeføjelser og rimelige dokumentationskrav – uden at hæmme konkurrencen unødigt.
Byggeri, boliger og infrastruktur
Reglerne for offentligt byggeri og BR18 justeres. Der indføres særregler for midlertidige udendørsarrangementer med op til 500 personer, og bekendtgørelser om kvalitet, OPP og totaløkonomi tilpasses i lyset af EU’s energieffektivitetstiltag. Samtidig ændres brandsynsregler og gebyrfastsættelse på byggeområdet, mens enkelte boligordninger – herunder grundkøbslån og støtte til almene familieboliger – justeres for at skabe større smidighed i administrationen.
På infrastrukturområdet indføres databestemmelser for offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur, herunder registrering af operatører og udbydere hos Færdselsstyrelsen. Bekendtgørelse om ledningsejerregistret udskiftes, hvilket kræver opdateret praksis for registrering og koordinering ved gravearbejder. Samlet stiller ændringerne øgede krav til datakvalitet, myndighedsdialog og dokumentation.
For at understøtte implementeringen kan følgende compliance-tiltag overvejes:
- Opdater udbudsstrategier og kontraktbilag i lyset af nye tærskelværdier og forsyningssikkerhed.
- Tilpas projekter og byggekontrakter til ændringer i BR18, brandsyn og gebyrregler.
- Sikre korrekt registrering og datarapportering for offentlige ladestandere og ledningsoplysninger.
- Gennemgå boligadministration vedrørende opsigelser, vejledning og betalingsprocesser.
Udvalgte afgørelser: leje og entreprise
I lejeretten blev en udlejer erstatningsansvarlig for at have bortskaffet lejers indbo uden forudgående frist eller opbevaring, men erstatningen blev nedsat på grund af lejers egen skyld. I en skimmelsag fik lejer afslag i lejen på 25 % frem til afhjælpning og 50 % under sanering, mens krav på egen rengøringsindsats blev afvist.
Efter almenlejeloven blev en opsigelsesindsigelse sendt pr. e-mail anset for ikke rettidig, men spørgsmål om opsigelsesgrundens angivelse kunne stadig prøves. En anden afgørelse slog fast, at betaling havde frigørende virkning, da beløbet var debiteret på lejers samlevers konto, jf. betalingsloven § 107, uanset senere kreditering hos udlejer.
I erhvervsleje nedsatte retten den skønnede markedsleje, fordi lejer bar udvendig vedligeholdelse og havde finansieret varige forbedringer. I entreprisesager blev rådgiver ansvarlig for projekteringsfejl ved indeklimaanlæg, mens entreprenører blev pålagt ansvar for udførelsesforhold. En leverandørforsinkelse udløste alene aftalt dagbod, da grov uagtsomhed ikke var godtgjort, og krav om yderligere erstatning – herunder forcering – blev afvist. Endelig førte passivitet og manglende løbende dokumentation til bortfald af krav på indeksregulering efter AB 18, og uberettiget tilbageholdelse af entreprisesum blev tilsidesat, hvor arbejdet var udført håndværksmæssigt korrekt.
