Oktober bød på væsentlige ændringer i sektorreguleringen og en række afgørelser med klar praktisk betydning. Fokus er særligt på udbudsprocesser og aktindsigt, lejerettens grænser for ophævelse og passivitet, samt entrepriseområdets sikkerhedsstillelse og rådgiveransvar. Kommunalfuldmagten blev samtidig præciseret gennem flere udtalelser.
Regelnyt: centrale ændringer
En ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale beredskab giver kommuner mulighed for at pålægge ejendomsejere med større publikumsstrømme pligt til at sikre vandforsyning til beredskabet. Tiltaget understøtter beredskabsplanlægning og kan få betydning for ejere af større ejendomme og arrangører af offentlige begivenheder.
På energiområdet indføres udvidede oplysningsforpligtelser for energivirksomheder og bygningsejere over for slutkunder, herunder krav om årlig fakturering, forbrugsstatistik og tilgængelige kontaktoplysninger. Reglerne spiller sammen med bekendtgørelsen om individuel måling af el, gas, vand og varme og skærper transparens og forbrugeroplysning. Desuden er tilskudssatsen i skrotningsordningen for træ- og pillefyr nedjusteret. Endelig er der vedtaget en lov, som – for projekter med væsentlige nationale forsvars- eller civile beredskabsformål – giver mulighed for i begrænset omfang at fravige anden lovgivning. Anvendelsen forudsætter nøje hjemmelsgrundlag og proportionalitet.
Udbudsret: evaluering, aktindsigt og forhandling
Klagenævnet for Udbud præciserer i en sag om sundhedsydelser, at ordregiver har et vidt skøn ved kvalitativ evaluering. Kun hvor skønnet er usagligt, faktuelt forkert eller klart overskrider rammerne, kan nævnet gribe ind. En evalueringsmodel, der vurderede tilbud relativt i forhold til den bedst vurderede løsning, blev anset for tilstrækkeligt gennemsigtig efter udbudslovens principper.
I en anden sag om aktindsigt fandt nævnet, at generelle oplysninger om varesortiment og produktmærkninger ikke kunne undtages som fortrolige forretningsforhold, mens konkrete oplysninger om underleverandører kunne. Henvisning til forvaltningslovens § 15 b, nr. 3 om økonomisk risiko ved et muligt genudbud kunne ikke bære, da fumus boni juris ikke var opfyldt i den underliggende klagesag. Endvidere fastslog nævnet i en forhandlingssag, at ændringer af mindstekrav og prisstruktur under udbud uden forudgående offentliggørelse udgjorde ændringer af grundlæggende elementer. Kontrakten blev derfor erklæret uden virkning med tilhørende sanktion.
De vigtigste udbudsretlige læringspunkter er:
- Relativ evaluering kan anvendes, hvis modellen er klart beskrevet og følger ligebehandling og gennemsigtighed.
- Aktindsigt omfatter generelle produktspecifikationer og mærkninger; oplysninger om underleverandører kan undtages som fortrolige.
- Mindstekrav og centrale prisforhold må ikke ændres i forhandlinger uden ny offentliggørelse.
Bolig- og kommunale afgørelser
Inden for lejeretten fastslog landsretten, at et betalingspåkrav sendt via en privat distributør var kommet frem, selv om der ikke forelå fotodokumentation, da omdelingsregistrering og leveringspraksis underbyggede fremkomsten. Samtidig blev det afklaret, at en boligorganisations afdeling ikke er en selvstændig juridisk enhed; administrationen kunne derfor gyldigt fremsende påkravet på udlejers vegne.
I en sag om husdyrforbud blev udlejers længerevarende passivitet vurderet retsfortabende, så forbuddet mod hundehold ikke kunne håndhæves over for den aktuelle lejer, heller ikke af en ny ejer. Retten lagde vægt på lejelovens beskyttelse af etablerede brugsmåder, når de ligger inden for, hvad der rimeligt kan forventes af det pågældende lejemål.
Ophævelse efter lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, blev anset for berettiget, da lejers voksne søn – dømt for vold efter straffelovens § 245 – måtte anses for del af husstanden på gerningstidspunktet. Registreringsforhold i folkeregisteret var ikke afgørende, når de faktiske opholdsforhold pegede på reel tilknytning til lejemålet.
Ankestyrelsen afgav flere kommunalretlige udtalelser. En kommune kan vederlagsfrit stille faciliteter som et køkken til rådighed for en frivillig forening i forbindelse med arrangementer, hvis det tjener et sagligt kommunalt formål, og eventuel erhvervsmæssig aktivitet kun er accessorisk og på markedsvilkår. Derimod kan en kommune ikke byggemodne jord, hvis der samlet forventes tab; hensynet til økonomisk forsvarlighed vejer tungt. Kommunen skal behandle alle ansøgninger om boligsocial anvisning efter almenboliglovens § 59 individuelt og må ikke opstille begrænsende kriterier, der reelt afskærer ansøgere fra skønsudøvelse. Endelig blev det fastslået, at der ikke kunne ydes anlægsstøtte til en erhvervsdrivende fond, der både varetog kommunale og ikke-kommunale opgaver, og hvis erhvervsaktiviteter gik ud over, hvad der kan anses som accessorisk.
Entreprise og rådgiveransvar
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed udtalte om ABT 18, at en ikke-indbragt beslutning om stillet sikkerhed alene er bindende for likviditetsspørgsmålet (udbetaling, nedskrivning eller ophør), ikke for de underliggende fordringsretlige krav. Parterne kan derfor fortsat få prøvet det underliggende krav ved voldgift, herunder krav om tilbagebetaling ved uberettiget udbetaling.
I en rådgiveransvarssag efter ABR 18 blev en projekterende dømt erstatningsansvarlig for en upræcis mængdeangivelse af stål, som blev anvendt af totalentreprenøren ved tilbudsafgivelsen. Oplysningen var central for tilbudsprisen, og der var ikke taget forbehold eller angivet usikkerhed, selv om projektet kun forelå på et tidligt stadie. I en anden sag om vindspærreplader blev rådgiveren frifundet for ansvar for anvendelsen af MgO-plader, idet materialevalget reelt var truffet af underentreprenører, og der på projekteringstidspunktet ikke forelå almindelig viden om materialets uegnethed.
Praktiske pointer for entrepriseretten er blandt andet følgende:
- Overhold otteugersfristen for indbringelse af sikkerhedsbeslutninger, men husk at den bindende virkning angår likviditet, ikke det underliggende krav.
- Ved mængde- og vægtangivelser i tidlige faser bør rådgiveren tydeligt angive forbehold og usikkerheder.
- Rådgiveransvar for materialevalg forudsætter involvering eller viden; valg truffet af entreprenører uden rådgivers kendskab kan fritage for ansvar.
