Den resterende implementering af DSM-direktivet er sendt i høring og lægger op til markante ændringer af ophavsretsloven. Ud over nye undtagelser til tekst- og datamining indføres udvidede aftalelicensregler for undervisning, særlige muligheder for kulturarvsinstitutioner og styrkede rettigheder for ophavsmænd og udøvende kunstnere til passende vederlag og aftalejustering. Samtidig understreger nyere praksis, at virksomheder skal kunne dokumentere reel brug af varemærker for at undgå ophævelse. Endelig bekræfter en afgørelse om gaslanterner, at almindelige formgivningstræk sjældent opnår ophavsretlig beskyttelse, og at markedsføringsloven kun griber ind ved nære efterligninger; samtidig blev der tilkendt betydelige sagsomkostninger med henvisning til EU’s retshåndhævelsesregler.
Implementering af DSM-direktivet
Lovudkastet indfører en ny § 11 b, der tillader eksemplarfremstilling ved tekst- og datamining, når brugeren har lovlig adgang til værkerne, samt § 11 c, der giver universiteter, forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner adgang til datamining til forskningsformål. På undervisningsområdet gøres aftalelicens til hovedregel i §§ 13 og 13 a, og hvor passende licenser ikke findes, kan mindre uddrag anvendes til undervisningsbrug. Biblioteker, museer og film- og lydarvsinstitutioner får efter §§ 16 c og 16 f en særlig adgang til at fremstille eksemplarer og gøre værker tilgængelige, der ikke længere er på markedet.
Lovudkastet styrker også den kontraktuelle beskyttelse: § 53 fastslår krav på passende og forholdsmæssigt vederlag, der ikke kan fraviges til skade for ophavsmanden. § 54 forkorter ophavsmandens mulighed for at opsige udnyttelsesaftaler, hvis værket ikke tages i brug inden rimelig tid. Endelig giver §§ 55 og 55 a krav på årlige, fyldestgørende udnyttelsesoplysninger samt en aftalejusteringsregel, der muliggør yderligere rimeligt vederlag, hvis det oprindeligt aftalte viser sig uforholdsmæssigt lavt. Reglerne foreslås også at gælde for ældre aftaler. Kulturministeriet varsler desuden en bredere revision af ophavsretsreglerne.
Dokumentation for reel brug af varemærker
Virksomheder skal kunne dokumentere reel brug af deres varemærker for de varer og tjenesteydelser, mærket er registreret for. Manglende dokumentation kan føre til ophævelse efter varemærkelovens regler. En kendt EU-sag viser, at dokumentationsbyrden er reel: Et varemærke blev oprindeligt ophævet, men afgørelsen blev omgjort efter indlevering af omfattende materiale under appelbehandlingen.
Praktisk bør virksomheder løbende samle bred bevisførelse, herunder annoncer, materiale fra hjemmesider, brug på produkter og emballage, fakturaer samt markedsundersøgelser, der dokumenterer kendskab i relevante omsætningskredse. Helhedsvurderingen er afgørende, og spredte enkeltbeviser er sjældent tilstrækkelige. En systematisk bevisstrategi kan være forskellen mellem bevarelse og ophævelse af registreringen.
Gaslanterner og grænsen mellem design og efterligning
Østre Landsret har stadfæstet, at en cylinderformet gaslanterne med velkendte designelementer ikke opnår ophavsretlig beskyttelse som værk. Retten anerkendte, at sammensætningen kunne nyde en vis beskyttelse efter markedsføringsloven, men det krævede, at den påståede krænkelse udgjorde en nærgående eller slavisk efterligning. Da den konkurrerende lanterne adskilte sig på centrale punkter, forelå ingen overtrædelse.
Afgørelsen følger den faste linje i produktefterligningssager og illustrerer, at ophavsretlig værkshøjde sjældent opnås ved almindelige, funktionelt prægede designs. Sagen er også bemærkelsesværdig for sagsomkostningerne, som blev fastsat med henvisning til EU’s retshåndhævelsesdirektiv, der forudsætter effektive og afskrækkende sanktioner. Producenter bør derfor kombinere IP-strategier på tværs af rettigheder og sikre klar dokumentation for særpræg, hvis de vil håndhæve mod efterligninger.
