Tre nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud præciserer centrale spørgsmål i udbudsretten: dokumentation for egnethed hos nystiftede virksomheder, anvendelsen af hasteproceduren og beregningen af kontraktværdi. Kendelserne sætter skærpede krav til proportionalitet, frister og myndigheders begrundelsespligt.
Økonomiske egnethedskrav og dokumentation for nystiftede leverandører
I EV Infra v. Køge Kommune om koncessionsudbud af ladestandere efter koncessionsdirektivets art. 38 underkendte nævnet en afvisning, fordi kommunen ikke begrundede, at kravet om positiv egenkapital over tre år var proportionelt og relevant. Se kendelsen her.
Udbudslovens § 154, stk. 2, forpligter ordregiver til at acceptere anden passende dokumentation ved gyldig grund, fx nystiftelse, og til at begrunde et afslag. Se BEK nr. 1080.
Hasteprocedure og minimumsfrister ved offentlige udbud
I Meldgaard Miljø v. Afatek fastslog nævnet, at hasteproceduren i udbudslovens § 57, stk. 5, er en undtagelse, som kræver akut behov og konkret begrundelse for både anvendelse og fristforkortelse. Rutinemæssig brug er ikke tilladt. Se kendelsen her.
Ordregiver skal endvidere angive udelukkelsesgrunde og egnethedskriterier i bekendtgørelsen og fastsætte en passende dokumentationsfrist, jf. § 151 og gennemsigtighedsprincippet i § 2.
Beregning af kontraktværdi og følgevirkninger ved overtrædelse
I Intervare v. Køge Kommune blev beregningstidspunktet fastlagt til indledningen af proceduren, jf. udbudslovens §§ 29–30. Historiske data alene var utilstrækkelige i et volatilt marked; ordregiver skulle have inddraget aktuelle prisforhold. Se kendelsen her.
Konsekvensen blev uden virkning og økonomisk sanktion, jf. klagenævnslovens §§ 17 og 18. Kendelsen understreger, at væsentlig usikkerhed om tærskelværdi som udgangspunkt udløser udbudspligt.
