Observationsrapporter er ikke skriftlige parts- eller vidneerklæringer efter retsplejeloven § 297. Højesteret tillader derfor fremlæggelse i en verserende arbejdsskadesag mod Ankestyrelsen, selv om rapporterne er udarbejdet efter sagsanlæg. Det ændrer bevisstrategien i civile sager.
Højesteret åbner for brugen af observationsrapporter som dokumentbevis: De er ikke skriftlige parts eller vidneerklæringer efter retsplejeloven § 297 og kan derfor fremlægges i en verserende civil sag, selv når de er udarbejdet efter sagsanlæg.
Hvad betyder dette for din sag?
Den nye praksis betyder, at parter – herunder forsikringsselskaber og myndigheder – kan støtte bevisførelse på samtidige noter fra fysisk overvågning i det offentlige rum. Dommen ændrer ikke kravene til bevisets vægt, men fjerner en procesuel barriere mod fremlæggelse efter § 297.
- Rapporterne byggede på observatørers samtidige notater om aktiviteter og adfærd
- De var udarbejdet efter sagens anlæg, men kunne alligevel fremlægges
- Landsretten var nået til et andet resultat, men Højesteret ændrede
Sagen BS-6847/2025-HJR mellem Topdanmark Forsikring og Ankestyrelsen vedrørte arbejdsskadesager om varigt mén og erhvervsevnetab. Læs kendelsen: Læs Højesterets afgørelse i sag BS-6847/2025-HJR (pdf).
Søgeord
Forvaltningsret,
Ankestyrelsen,
Arbejdsskade,
Varigt mén,
Erhvervsevnetab,
Civilproces,
Landsretten,
Højesteret,
Bevisførelse,
Forsikringsret,
Erstatningsret,
Bevisvurdering,
Retssagsstrategi,
Arbejdsskadesager,
Bevisret,
Dokumentbevis,
Kendelse,
Bevisafskæring,
Højesteretspraksis,
Offentlig ret,
Procesret,
Vidnebevis,
Procesledelse,
Arbejdsskademyndighederne,
Kontradiktion,
Skriftlige erklæringer,
Forsikring og erstatning,
Parts og vidneerklæringer,
Retsplejeloven § 297,
Fremlæggelse,
Observationsrapporter,
Fysisk overvågning,
Offentligt rum,
Samtidige notater
Ledige stillinger
