Sø- og Handelsretten præciserer forældelse i en sag om skibsmotor: Krav om designfejl var forældet efter en tiårig frist fra levering, mens et muligt krav om rådgivningsfejl først løb fra skaden i 2019 og blev suspenderet ved isoleret bevisoptagelse.
Forældelse ved design- og rådgivningsansvar
Sø- og Handelsretten fastslog, at et muligt krav uden for kontrakt for en påstået designfejl i en skibsmotor var forældet efter den tiårige frist, der løb fra leveringen i 2000. Ansvar på dette grundlag blev derfor afvist. Et muligt krav om rådgivningsfejl vurderedes efter en senere frist.
For rådgivningssporet regnede forældelsen fra skadestidspunktet i 2019 og var suspenderet, fordi der var indgivet anmodning om isoleret bevisoptagelse. Kravet var således ikke forældet. Afgørelsen tydeliggør sondringen mellem leveringsbaserede mangler og efterfølgende rådgiveransvar samt virkningen af procesmæssige skridt. Læs dommen i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.
Søgeord
Bevisbyrde,
Retsplejeloven,
Domstolsprøvelse,
Forældelsesloven,
Rådgiveransvar,
Syn og skøn,
Forsikringsret,
Forældelsesfrist,
Suspension af forældelse,
Forældelsesafbrydelse,
Erstatningsret,
Dansk retspraksis,
Tabopgørelse,
Produktansvar,
Ansvarsgrundlag,
Sø- og Handelsretten,
Sagsanlæg,
Kontraktret,
Regress,
Professionelt ansvar,
Søret,
Isoleret bevisoptagelse,
Produktansvarsloven,
Subrogation,
Produktrisiko,
Kommerciel tvist,
Skadestidspunkt,
Kravsopgørelse,
Leveringstidspunkt,
Uden for kontrakt,
Deliktansvar,
Leveringsmangel,
Rådgivningsfejl,
Designfejl,
Skibsmotor,
Tiårig forældelsesfrist,
Konstruktionsmangel,
Dom BS-20841/2022-SHR
Ledige stillinger
