Højesterets afgørelse

Højesteret har fastslået, at fogedrettens eksigibilitetsafgørelser efter Luganokonventionen kan kæres til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da begge parter har kæreadgang efter konventionens artikel 43, stk. 1-2, finder retsplejelovens § 389 a ikke anvendelse.

Højesteret slog samtidig fast, at kærefristen er en måned fra forkyndelsen efter artikel 43, stk. 5, som fraviger retsplejelovens § 394, stk. 1. Fogedrettens kendelser, forkyndt 10. juni 2024 og kæret 10. juli 2024, var derfor rettidigt kærede. Landsrettens afvisning blev ophævet, og sagerne hjemvist til realitetsbehandling.

Retligt grundlag

Luganokonventionen gælder i Danmark gennem lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v., § 1, stk. 1. Efter § 8 b, stk. 1, kæres fogedrettens eksigibilitetsafgørelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37, med de ændringer der følger af konventionen.

Det indebærer, at spørgsmål om kæreadgang og frister afgøres efter kapitel 37, som modificeret af konventionens særlige regler. Den månedlange frist og bilateral kæreadgang i artikel 43 har derfor forrang for retsplejelovens almindelige to-ugers frist.

Praktiske konsekvenser

I eksigibilitetssager efter Luganokonventionen bør parter og rådgivere diarieføre en kærefrist på en måned regnet fra forkyndelsen. Den almindelige to-ugers frist i retsplejeloven finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

Procesbevillingsnævnet er ikke påkrævet, når begge parter har kæreadgang. Afgørelsen præciserer fristberegning og kæreadgang ved grænseoverskridende fuldbyrdelse og sikrer realitetsbehandling i landsretten. Læs Højesterets kendelse.