Retsliste og følsomme oplysninger
Højesteret har fastslået, at Københavns Byrets offentlige retsliste lovligt kunne angive parternes navne i en forbudssag vedrørende pressen. Efter retslistebekendtgørelsens § 5, stk. 3, må internetbaserede retslister ikke indeholde oplysninger omfattet af GDPR art. 9, herunder seksuelle forhold. Retten fandt, at neutral information om sagens karakter, retsmøde og parter ikke i sig selv afslørede sådanne forhold.
At der i offentligheden forud eksisterede oplysninger om, at Y ApS producerede en dokumentar om sexisme, og at der florerede rygter om A, ændrede ikke vurderingen. Retslistens indhold transformerede ikke disse ydre omstændigheder til følsomme personoplysninger. Landsrettens stadfæstelse af byrettens beslutning blev derfor opretholdt af Højesteret.
Praktiske implikationer
Afgørelsen præciserer grænsen mellem åbenhed i retsplejen og databeskyttelse: Oplysninger, der alene identificerer parter og beskriver sagstype, er som udgangspunkt ikke art. 9‑oplysninger. Anonymisering på retslister kræver et konkret grundlag, der rækker ud over generelle associationer i offentligheden.
Kendelsen understøtter domstolenes praksis for digital offentliggørelse og giver parter et klarere udgangspunkt for anmodninger om undtagelse fra navneangivelse. Kendelsen kan læses via Domstolene: BS-36701/2024-HJR.
