Om tinglysning af vedtægtsændring i en fælles ejerforening

Om tinglysning af vedtægtsændring i en fælles ejerforening

Højesteret fastslår, at vedtægtsændringer i ejerforeninger med flere ejendomme under én tinglyst særvedtægt kan tinglyses uden særskilt majoritet i hver ejendom. Kendelsen tilsidesætter landsrettens linje og afklarer Tinglysningsrettens beføjelser ved registrering af vedtægter.

Højesterets resultat og betydning

Højesteret har slået fast, at Tinglysningsretten ikke kan kræve særskilt flertal i hver af tre ejendomme for at tinglyse en vedtægtsændring, når ejendommene lovligt er organiseret i én fælles ejerforening via en tinglyst særvedtægt. Den tinglyste ordning og det samlede fordelingstal skal respekteres ved registreringen.

Afgørelsen vedrører E/F Grøndalsparkvejens Haveby III og E/F Brandholmsparken (BS-23304/2025 og BS-23355/2025). Konsekvensen er, at vedtægtsændringer vedtaget efter ejerforeningens regler kan tinglyses uden særskilt afstemning pr. ejendom, når fællesadministrationen er tinglyst og faktisk praktiseret.

Retligt grundlag og praksis

Højesteret udtalte, at ejerlejlighedsloven og dens forarbejder ikke hindrer en fælles ejerforening for flere ejendomme, når ordningen blev etableret og tinglyst ved de oprindelige ejerlejlighedsopdelinger. Medlemsrettigheder og forpligtelser følger de tinglyste fordelingstal på tværs af ejendommene.

Landsretten kom til et andet resultat, men Højesteret præciserer nu rammerne for Tinglysningsrettens prøvelse: Vedtægtsændringer skal bedømmes ud fra den tinglyste konstruktion, ikke ud fra ejendomsgrænserne alene. Se Højesterets kendelser: BS-23304/2025 og BS-23355/2025.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.