Retten har i sag T-181/22 stadfæstet Europa-Kommissionens beslutning om, at en konkurrenceklausul i en aktieoverdragelsesaftale mellem Telefónica og Portugal Telecom (nu Pharol) udgjorde ulovlig markedsdeling efter TEUF artikel 101. Dommen bekræfter samtidig Kommissionens metode ved bødeberegning, herunder brugen af en bred definition af potentiel konkurrence.
Sagens baggrund og processuelle forløb
Konkurrenceklausulen forbød parterne at konkurrere på det iberiske telemarked efter salget af Vivo. Kommissionen ileagde i 2013 bøder baseret på parternes omsætning og den geografiske og produktmæssige rækkevidde. I 2016 annullerede Retten afgørelsen delvist, fordi værdien af salg, der indgik i bødegrundlaget, var fejlagtigt opgjort. Sagen blev derefter behandlet på ny.
I 2022 fastslog Kommissionen, at visse markeder skulle udelades fra bødegrundlaget, hvor der forelå uoverstigelige hindringer for markedsadgang, men at parterne ellers måtte anses som potentielle konkurrenter. Pharols bøde blev marginalt reduceret, hvorefter Pharol påny anlagde sag med påstand om fuld eller yderligere nedsættelse.
Fortolkning af konkurrenceklausulen
Retten afviste Pharols synspunkt om, at Kommissionen var bundet af en snæver læsning af klausulen. Den tidligere dom fra 2016 afgjorde ikke endeligt, om forberedende handlinger var omfattet. Kommissionen kunne derfor med rette anse også forberedende skridt som led i en konkurrencebegrænsende markedsdelingsadfærd.
Det indebærer, at ikke kun investeringer eller kapitalbesiddelser rammes, men også aktiviteter som indhentelse af tilladelser og markedsundersøgelser, når formålet er at undgå indtræden på konkurrerende markeder.
Bødeberegning og potentiel konkurrence
Retten godkendte Kommissionens tilgang ved opgørelsen af værdien af salg. Ved fastlæggelsen af potentiel konkurrence til bødeformål kræves alene fravær af uoverstigelige markedsadgangsbarrierer. Kommissionen behøver således ikke dokumentere reelle og konkrete muligheder for markedsindtræden.
Dermed sænkes baren for at medtage omsætning fra markeder, hvor parterne kan anses som potentielle konkurrenter. I praksis kan dette forhøje bødegrundlaget og dermed sanktionsniveauet i markedsdelingssager.
Følgende hovedpointer kan udledes af dommen:
- Konkurrenceklausuler kan omfatte forberedende handlinger, når de virker markedsdelende.
- Potentiel konkurrence vurderes lempeligere ved bødeberegning end ved selve overtrædelsesvurderingen.
- Uoverstigelige hindringer er det afgørende kriterium for at udelukke markeder fra bødegrundlaget.
Dommen giver klarhed om rækkevidden af ikke-konkurrenceklausuler og bødeberegning i EU-konkurrenceretten og harmonerer med nyere retningslinjer. Læs dommen på Eur-Lex: Sag T-181/22, Pharol mod Kommissionen.
