Præjudiciel afgørelse fra EU-domstolen i ILVA-sagen - betydning for fremtidigt bødeniveau

Præjudiciel afgørelse fra EU-domstolen i ILVA-sagen - betydning for fremtidigt bødeniveau

EU-Domstolen fastslår i ILVA-sagen, at GDPR-bøder skal beregnes ud fra den globale koncernomsætning. Afgørelsen kan løfte bødeniveauet ved danske domstole og skærper risikovurdering, due diligence og kontraktvilkår i M&A, særligt omkring garantier og skadesløsholdelse.

EU-Domstolen har afklaret, at bøder efter GDPR kan udmåles på grundlag af den globale omsætning i hele koncernen, når den overtrædende enhed indgår i en økonomisk enhed. Afgørelsen i ILVA-sagen lægger en streng linje for bødeudmåling og forventes at påvirke danske sager.

Bøder efter GDPR baseret på koncernomsætning

Domstolen fortolker begrebet virksomhed i overensstemmelse med konkurrenceretten i TEUF art. 101 og 102. Dermed følger GDPR art. 83 samme økonomiske enheds-begreb, så bødemaksimum opgøres som en procentdel af den samlede koncernomsætning i det foregående regnskabsår.

Begrundelsen er at sikre, at sanktionen er effektiv, proportionel og afskrækkende. I den konkrete sag støttede Domstolen anklagemyndighedens tilgang om at lægge Lars Larsen Group’s omsætning til grund, selv om overtrædelsen var begået af et datterselskab.

Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus

Læs mere her →

Konsekvenser for danske domstole og M&A-risiko

Afgørelsen kan løfte bødeniveauet i danske retssager, hvor koncernforhold hidtil har været omstridt. Virksomheder bør opdatere complianceprogrammer, dokumentere koncernstyring og sikre ensartet efterlevelse på tværs af selskaber.

For M&A skærpes due diligence og kontraktregulering af databeskyttelsesrisici, herunder garantier, skadesløsholdelse og prisjusteringer. Dommen flugter med Domstolens restriktive linje, senest set i Lindenapotheke, hvor helbredsoplysninger blev udvidet til også at omfatte køb af håndkøbsmedicin.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.