Louise Heilberg
Agnete Nordentoft
Donya Ramaki
Regeringens solcellestrategi sigter mod hurtigere udbygning af solenergi gennem klare planregler, fastholdelse af kommunale selskabsrammer, styrkede finansieringsmodeller for taganlæg og et afklaret grundlag for energifællesskaber. Strategien kan læses hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet her.
Planlægning i det åbne land
Bekendtgørelse nr. 440 af 3. maj 2024, der trådte i kraft 1. juni 2024, fastlægger rammer for kommuneplaners retningslinjer og lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. Der forventes vejledning og eksempler på landskabelig indplacering, som kan støtte kommunernes sagsbehandling.
Miljøministeriet udarbejder desuden vejledning om miljøvurderinger og naturdirektiver for at reducere hjemvisninger fra klagenævn. Et VE-rejsehold bistår kommuner, og der undersøges muligheder og barrierer for solceller på lavbundsjorder.
Kommunale anlæg og selskabsudskillelse
Kravet i elforsyningsloven om, at kommuner og regioner kun må producere el via selvstændige selskaber med begrænset hæftelse, opretholdes. Dispensation kan søges i tilknytning til nybyggeri og gennemgribende renoveringer efter de gældende regler.
Energistyrelsen har udsendt en vejledning om egetforbrug fra kommunale og regionale solcelleanlæg for at afhjælpe misforståelser. Vejledningen findes på Retsinformation her.
Finansiering og rettigheder til taganlæg
Regeringen har drøftet alternative finansieringsmodeller med leasingbranchen samt penge- og realkreditsektoren. Et lovforslag i folketingsåret 2024-25 skal muliggøre, at en tredjepart kan opnå særskilte rettigheder over et solcelleanlæg på erhvervsejendommes tage.
Ordningen forudsætter blandt andet, at anlægget kan fjernes uden skade på ejendommen, og at eksisterende panthavere tilgodeses. Tiltaget kan styrke kreditgivning og skabe kontraktklare modeller ud over traditionel pantesikret finansiering.
Energifællesskaber og tariffer
Strategien opfordrer netvirksomheder, Energinet, opstillere og boligforeninger til at bruge energifællesskaber og lokal kollektivtarifering, hvor samtidighed mellem produktion og forbrug kan medføre lavere tariffer.
Energistyrelsens vurdering fra 2023 er dog, at deling af elektricitet på tværs af bygninger via private net uden om bevillingssystemet og det kollektive elnet må anses for at stride mod elmarkedsdirektivet. Aktører bør derfor sikre EU-retlig og national compliance ved modelvalg.
