Dagbod er et effektivt misligholdelsesmiddel ved ansvarspådragende forsinkelse, men kravet kan fortabes, hvis aftalegrundlaget er uklart, eller varslingen ikke opfylder AB 18. Nedenfor gennemgås de centrale krav til aftale, beregning og varsling.
Dagbodens karakter og økonomiske afvejninger
Dagbod er en konventionalbod: et forudfastsat beløb, som entreprenøren betaler ved ansvarspådragende forsinkelse. Bygherren slipper dermed for at dokumentere et konkret tab. Entreprenøren kan kun undgå bod, hvis forsinkelsen ikke kan tilregnes ham.
En dagbod gør som udgangspunkt endeligt op med parternes økonomiske mellemværende ved forsinkelsen. Dobbeltdækning er ikke tilladt, og bygherren kan derfor ikke både kræve dagbod og erstatning for samme forhold. Fastlæggelsen af satsen bør afspejle forventede tab, herunder eventuelle driftstab ved udsat ibrugtagning.
Aftalegrundlag og frister
Dagbod kan kun kræves, hvis den er klart og tydeligt aftalt, jf. AB 18 § 40, stk. 4, litra a. Aftalen skal identificere de frister, der udløser dagbod, og angive bodens størrelse. Frister kan fremgå af udbudsmaterialet, kontrakten eller hovedtidsplanen som sanktionsmilepæle. For at undgå fortolkningsspørgsmål anbefales det, at de dagbodsbelagte frister fremgår eksplicit af kontrakten.
Bodens størrelse kan fastsættes som et fast beløb pr. dag eller som promille af entreprisesummen. Beregning sker som udgangspunkt ekskl. moms, medmindre andet er aftalt, jf. AB 18 § 2, stk. 8. Udgangspunktet er arbejdsdage; er kalenderdage ønsket, skal det fremgå udtrykkeligt, da det øger bodens omfang. Dagbod knytter sig normalt til forsinkelse af den endelige aflevering, men der kan aftales mellemterminer; sådanne aftaler forudsætter særlig præcision.
Varslingskrav og retsvirkninger
Selv en klar dagbodsklausul kan ikke håndhæves uden korrekt varsling. Bygherren skal meddele, at dagbod vil blive krævet, og fra hvilken dato boden løber, jf. AB 18 § 40, stk. 4, litra c. Ved flere delafleveringer skal varslingen angive samtlige relevante terminer eller udsendes løbende for hver termin.
Der skal derudover ske løbende notering af fristoverskridelsen, eventuelt justeret for meddelte fristforlængelser, jf. AB 18 § 40, stk. 4, litra b. Formålet er at gøre entreprenøren løbende bekendt med kravet og give mulighed for forcering. Varslet skal gives inden rimelig tid efter, at bygherren bliver bekendt med den sandsynlige overskridelse; i praksis bør varslingen sendes før forsinkelsen indtræder. Mangelfulde varsler kan i nogle tilfælde repareres med et nyt, korrekt varsel, men dagbod kan ikke kræves med tilbagevirkende kraft.
Praktisk anbefales det at formulere en neutral, skriftlig varslingsskabelon, der entydigt angiver frist, startdato og beregningsmetode, samt at føre en systematisk log over forsinkelsesdage og eventuelle fristforlængelser. Dermed mindskes risikoen for kravsfortabelse og efterfølgende tvist om bevis og fortolkning.
