Uden rettidig planlægning kan dødsboskat udhule arven betydeligt. Foruden boafgift er et dødsbo i visse tilfælde skattepligtigt af indtægter og gevinster, herunder aktie- og ejendomsavancer. Reglerne rummer imidlertid en skattefri bundgrænse, som – særligt for ægtefæller – kan udnyttes, hvis formuen struktureres korrekt i god tid.
Skattemæssige rammer
Boafgiften udgør som udgangspunkt 15 procent og forhøjes ved arv til fjernere slægtninge. Dødsboskatten er en særskilt indkomstskat i boet, der kan udløses af afkast og avancer under skiftet. Hvis boets aktiver og nettoformue samlet ligger under den gældende bundgrænse (i 2025: 3.399.600 kr.), kan dødsboet være skattefritaget for disse indkomster. Fritagelsen påvirker ikke pligten til at betale boafgift.
For ægtefæller er adgangen til skattefrihed udvidet. Vælger længstlevende at sidde i uskiftet bo, fordobles bundgrænsen til 6.799.200 kr. Dermed kan flere boer holdes uden for dødsboskat, hvis aktivmassen og nettoformuen planlægges, så grænsen respekteres.
Særeje og ægtepagt som værktøj
Et effektivt redskab er at udskille visse aktiver som særeje ved ægtepagt. Når kun særejet skiftes ved førstafdødes død, kan værdien af det skiftede bo bringes ned under bundgrænsen. Det kan være afgørende, hvis formuen indeholder aktiver med store latente avancer, f.eks. unoterede selskaber, udlejningsejendomme eller betydelige værdipapirporteføljer.
Ved at isolere sådanne aktiver i særeje kan dødsboet undgå beskatning af gevinster, der ellers ville blive udløst under skiftet. Besparelsen kan være væsentlig og mindske risikoen for, at arvinger må sælge aktiver eller optage lån for at finansiere skatten. Konstruktionen skal være juridisk og skattemæssigt holdbar for at have den tilsigtede virkning.
Praktiske skridt og overvejelser
Særeje oprettes ved ægtepagt, der tinglyses i personbogen. Det forudsætter klarhed over ægtefællernes formueordning og en vurdering af, om længstlevende kan vælge uskiftet bo efter arvelovens regler. En gennemgang af aktivernes skattemæssige stilling er nødvendig for at identificere, hvad der bør placeres som særeje.
Følgende situationer peger typisk på behov for planlægning med særeje og uskiftet bo:
- Ægtefællerne er gift, og længstlevende har mulighed for at vælge uskiftet bo.
- Den samlede formue ligger omkring eller over den udvidede bundgrænse.
- Formuen rummer skattepligtige aktiver som unoterede selskaber, udlejningsejendomme eller større private aktieporteføljer.
- Der foreligger betydelige latente avancer, som kan udløses ved skifte.
Opdelingen bør kun gennemføres, hvor den konkret giver mening. Ligger formuen stabilt under bundgrænsen, er behovet typisk begrænset. Omvendt kan rettidig strukturering sænke dødsboets skattebyrde og sikre, at værdier bevares i familien på en forudsigelig og likviditetsvenlig måde.
