Saglighedskravet gælder også i ejerforeninger

Saglighedskravet gælder også i ejerforeninger

Højesteret fastslår, at ejerforeninger kun kan afslå samtykke til indgreb i fællesejendom på sagligt grundlag. En ejer kunne derfor ikke nægtes fuldmagt, når forhøjelse af fordelingstal var accepteret. Tekniske forhold vurderes af byggemyndighederne, ikke af foreningen.

Saglighedskrav ved samtykke i ejerforeninger

Højesteret præciserer, at en ejerforening kan stille sagligt begrundede betingelser for samtykke til indgreb i fællesejendom, herunder justering af fordelingstal. Kravet om saglighed indebærer, at foreningen skal handle konsistent og kunne anføre objektive grunde for at afslå eller betinge sit samtykke.

I sagen havde et medlem købt et depotrum over sin ejerlejlighed og ønskede fuldmagt til at søge byggetilladelse til sammenlægning. Generelforsamlingen nægtede fuldmagten, selv om ejeren accepterede forhøjelse af fordelingstallet – en betingelse foreningen tidligere selv havde opstillet. Da ingen anden saglig begrundelse blev angivet, fandt Højesteret, at fuldmagten ikke kunne nægtes.

Domstolen udtalte samtidig, at byggeteknisk korrekthed og sikkerhed vurderes af byggemyndighederne. I den konkrete sag havde en teknisk rådgiver oplyst, at gennembrud af etageadskillelsen ikke påvirkede bygningens stabilitet væsentligt, hvilket understøttede, at manglende samtykke ikke var sagligt begrundet. Landsretten var nået til et andet resultat. Afgørelsen understreger behovet for klare vedtægtsgrundlag, dokumenterede risikovurderinger og gennemsigtige beslutninger i ejerforeninger.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.