Et skatteforbehold er et effektivt risikostyringsværktøj ved generationsskifte af virksomheder. Klausulen giver parterne mulighed for at annullere eller justere aftalen, hvis de faktiske skattemæssige konsekvenser afviger fra de forudsatte. Selv omhyggelig planlægning kan ikke fjerne al usikkerhed, særligt når værdiansættelser af aktiver og goodwill er skønsmæssige. Overvej i relevante tilfælde at indhente bindende svar fra Skattestyrelsen.
Formål og anvendelse
Et skatteforbehold indarbejdes som en udtrykkelig betingelse i overdragelsesaftalen og har til formål at beskytte både overdrager og erhverver mod uforudsete skattekrav. Virkningen er, at parterne kan tilbageføre eller tilpasse aftalen med skattemæssig effekt, hvis grundlæggende forudsætninger ikke holder.
Forbeholdet er særligt relevant ved overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor markedsværdi skal respekteres for at undgå gaveelement. Det har også betydning, når værdiansættelsen beror på skøn (f.eks. goodwill), eller når overdragelsen forudsætter skattemæssig succession. I disse situationer kan en efterfølgende ændring fra skattemyndighederne udløse uventet beskatning, som forbeholdet kan afbøde.
Gyldighedskrav og frister
For at et skatteforbehold får tilsigtet civil- og skatteretlig effekt, skal det udformes præcist og rettidigt. Det skal klart angive, hvilke skattemæssige forudsætninger der er afgørende, og hvilke følger der indtræder, hvis de ikke opfyldes.
Efter gældende regler og praksis bør følgende minimumskrav være opfyldt:
- Forbeholdet skal være klart formuleret og skriftligt.
- Myndighederne skal oplyses om forbeholdet senest samtidig med indberetningen af dispositionen.
- Forbeholdet skal være aftalt senest på tidspunktet for dispositionen.
- Virkningerne ved at gøre forbeholdet gældende skal være tydelige og overskuelige.
Derudover skal forbeholdet påberåbes inden for de almindelige genoptagelsesfrister efter skatteforvaltningsloven. Opfyldes kravene ikke, kan skattemyndighederne nægte at anerkende forbeholdets virkning.
Fordele og begrænsninger
Et gyldigt skatteforbehold kan markant reducere risikoen i et generationsskifte, fordi parterne får en aftalt mekanisme til at håndtere afvigelser i skattegrundlaget. Det gør processen mere robust over for efterkontrol.
Typiske fordele omfatter blandt andet:
- At undgå økonomiske tab ved uventet højere beskatning.
- At kunne justere eller ophæve aftalen ved væsentligt ændrede skatteforhold.
- At mindske tvister, fordi håndteringen af usikkerheder er aftalt på forhånd.
Forbeholdet ophæver ikke i sig selv en skattepligt. Derimod kan det muliggøre ændring eller annullation af dispositionen, så den utilsigtede beskatning ikke udløses. Myndighederne kan tilsidesætte forbehold, der alene tjener omgåelse, eller hvor form- og tidskravene ikke er opfyldt. Et skatteforbehold garanterer derfor ikke det skattemæssigt mest optimale resultat, men er et centralt instrument til at styre risikoen og bevare handlemuligheder ved et generationsskifte.
