Skimmelsvamp i lejeboliger rejser hurtigt spørgsmål om ansvar, udbedring og økonomi. Den centrale skillelinje går mellem bygningsrelaterede årsager og brugsrelateret adfærd. Den part, hvis ansvarspådragende handling eller undladelse har forårsaget forholdet, bærer som udgangspunkt udgiften til undersøgelser og sanering. Hurtig reaktion fra både lejer og udlejer er afgørende for at begrænse skade og tab.
Ansvar og årsagskriterier
Ved vurderingen lægges der vægt på den aftalte og lovlige fordeling af vedligeholdelses- og renholdelsespligten samt parternes konkrete handlemåde. Brugsrelateret skimmel knytter sig typisk til mangelfuld udluftning, uhensigtsmæssig møblering eller tøjtørring uden tilstrækkelig ventilation. Bygningsrelateret skimmel udspringer ofte af fugtindtrængning, utætte tage og vinduer eller mangelfuld ventilation.
Udlejers ansvar kan skærpes, hvis der ikke reageres på lejers henvendelser, eller hvis kendte bygningsproblemer ikke udbedres. Omvendt kan lejer blive ansvarlig ved passivitet, manglende vedligeholdelse eller undladt underretning om konstaterede problemer. Samtidig indgår parternes skadebegrænsningspligt i bedømmelsen: det taler imod den part, der lader forholdet udvikle sig.
Retsvirkninger og økonomi
Er skimmelproblemet bygningsrelateret eller skyldes udlejers forsømmelse, skal udlejer udbedre uden unødigt ophold og kan måtte betale erstatning for dokumenterede tab. Lejer kan have krav på forholdsmæssigt afslag i lejen i udbedringsperioden, og kravene kan stige, hvis afhjælpning trækker ud. Er lejemålet ubeboeligt, kan udlejer ikke opkræve leje for perioden.
Lejer har som udgangspunkt ikke krav på genhusning fra udlejer; dette håndteres typisk via lejers indboforsikring. Skyldes skimmelsvampen lejers forhold, må lejer afholde udgifter til undersøgelser og sanering og risikerer ophævelse og erstatningsansvar ved fortsat misligholdelse. Ved kombinerede årsager fordeles ansvaret efter en konkret vurdering, men praksis viser ofte en større byrde på udlejer.
Praktiske skridt
For at styrke beviset og afklare årsagen bør parterne sørge for dokumentation med fotos, fugtmålinger og sagkyndige erklæringer. En klar skriftlig kommunikation og tidsfastsættelse af henvendelser og tiltag er central for senere vurderinger af ansvar og eventuelle krav. Parterne kan endvidere inddrage huslejenævnet eller domstolene ved tvister om mangler og afslag.
Lejer bør straks orientere udlejer ved mistanke om skimmelsvamp, mens udlejer bør iværksætte undersøgelse og midlertidig skadebegrænsning uden forsinkelse. Tidlig handling mindsker risikoen for uenigheder om ansvarsgrundlag, reducerer tab og kan forkorte den periode, hvor lejen skal nedsættes eller ikke kan opkræves.
