Konkursafskedigelse og ligebehandling: praksis fra Vestre Landsret
Vestre Landsret har fastslået, at en afskedigelse af en gravid medarbejder kan være lovlig, når den er reelt begrundet i konkurs og de økonomiske forhold på opsigelsestidspunktet. Retten lagde vægt på, at alle medarbejdere blev afskediget samlet inden for konkurslovens frister, at de blev fritstillet uden løn på grund af likviditetsmangel, og at driften var ophørt.
Det var ikke afgørende, at der samtidig verserede uafsluttede forhandlinger om en mulig virksomhedsoverdragelse. Da en aftale ikke fremstod sandsynlig på tidspunktet, blev afskedigelsen ikke anset for begrundet i medarbejderens graviditet eller en forventet overdragelse, og arbejdsgiveren blev frifundet efter ligebehandlingsloven.
Boligtillæg og EU-retten: Arbejdsrettens afklaring
Arbejdsretten fandt, at et overenskomstbestemt boligtillæg til ansatte uden bopæl i Danmark ved ansættelsens eller udstationeringens begyndelse ikke strider mod EU-rettens forbud mod forskelsbehandling, arbejdskraftens frie bevægelighed eller retten til at levere tjenesteydelser. Kriteriet knytter sig til bopæl og ikke nationalitet eller arbejdsgiverens hjemsted.
Retten lagde desuden vægt på, at tillægget alene tilkommer medarbejdere med timeløn på eller under mindstelønnen inklusive tillæg, og at der ikke var dokumentation for en faktisk skævvridning til ugunst for udenlandske arbejdsgivere. Ordningen blev derfor anset for proportional og sagligt begrundet.
Håndtrykskrav og indirekte forskelsbehandling: Højesterets linje
Højesteret kvalificerede et kommunalt krav om håndtryk som indirekte forskelsbehandling på grund af religion, da en læreruddannet praktikant af religiøse grunde afstod fra at give hånd. Kommunen havde ikke påvist, at kravet var nødvendigt, eller at mindre indgribende alternativer kunne afvises.
Selv om diskriminationen blev konstateret, blev der ikke tilkendt godtgørelse. Højesteret tillagde det vægt, at den studerende i begrænset omfang medvirkede til at finde en praktisk løsning, og at ophøret af praktikken havde beskedne konsekvenser.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Arbejdsgiveransvar og arbejdsskadesager: præciseringer fra Højesteret
Højesteret præciserede, at arbejdsgiveransvar for arbejdsrelaterede skader bedømmes efter culpareglen, læst i lyset af arbejdsmiljøloven. I erhverv med iboende risici, herunder udsættelse for trusler eller vold, indebærer risikoen ikke i sig selv et uforsvarligt arbejdsmiljø, hvis relevante forebyggende foranstaltninger er iværksat. Under de konkrete forhold blev arbejdsgiver ikke anset ansvarlig.
I en anden sag hjemviste Højesteret et afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, fordi myndigheden havde anvendt en for streng retlig vurdering. Retten lagde til grund, at varigt dokumenteret indtægtstab på mindst fem procent kan berettige til erstatning, svarende til et erhvervsevnetab på 15 procent, og at arbejdsskaden ikke behøver være eneste årsag, hvis den indgår i den samlede årsagssammenhæng.
