Sø- og Handelsretten har stadfæstet, at NOX-samarbejdets geografiske markedsdelingsaftale udgør en grov formålsbegrænsning efter konkurrenceloven, og at rådgiveren ECIT hæfter som facilitator. Retten fandt forsæt og lagde ved bødeudmålingen vægt på både overtrædelsens grovhed og langvarighed samt ECIT-koncernens globale omsætning. Efter fradrag for formildende omstændigheder fastsattes en civil bøde på 20 mio. kr., lavere end Konkurrencerådets påstand. Dommen markerer samtidig den nye ordning, hvor bøder kan pålægges i civile sager, og den er anket til Vestre Landsret.
Facilitatoransvar stadfæstet
Retten kvalificerede markedsdelingen som en formålsbegrænsning: aftalen om, at diskoteker ikke måtte åbne i hinandens byer eller inden for en radius, reducerede valgmulighederne og var egnet til at skade konkurrencen. Dermed var der ikke krav om at påvise konkrete virkninger for at konstatere overtrædelsen.
ECIT blev anset for at have deltaget som aktiv facilitator gennem en længere periode. Retten lagde vægt på løbende deltagelse i møder, udformning og forankring af klausulen i aftalegrundlaget samt manglende afstandtagen. Retten fremhævede følgende forhold:
- Kendskab til markedsdelingsaftalen.
- Rolle som facilitator af aftalen.
- Aktivt bidrag til udarbejdelse og opretholdelse.
Bødeudmåling og koncernbegreb
Ved fastsættelsen af den civile bøde lagde retten vægt på grovhed og varighed. Grundbeløbet blev placeret i den høje ende, og varighedstillæg blev beregnet ud fra en flerårig overtrædelse. Som formildende elementer talte, at ECIT ikke var aktiv på det berørte marked, ikke fik særskilt vederlag og ikke opnåede økonomisk vinding.
Retten anvendte doktrinen om økonomisk enhed og lagde ECIT-koncernens samlede omsætning til grund, idet moderselskabet ejede en kontrollerende andel. Beregningsgrundlaget fulgte dermed praksis om koncernomsætning ved bødefastsættelse.
Proces og perspektiv
Dommen er den første civile bøde efter lovændringen i 2021, hvor kompetencen til at nedlægge bødepåstand i civile sager blev placeret hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/Konkurrencerådet, i modsætning til den tidligere strafferetlige model ført af SØIK. Sagen illustrerer beviskrav og ansvarslinjer ved medvirken i kartelaftaler.
Retten henviser indirekte til EU-praksis om facilitatoransvar, bl.a. AC-Treuhand II. Samtidig har nye bødeudmålingsregler pr. 1. juli 2024 ændret fokus mod omsætning på det berørte marked, hvilket begrænser dommens vejledende værdi for fremtidige sager. Dommen kan læses hos domstolene: Sø- og Handelsrettens dom af 27. januar 2025.
