Øyvind Eidissen
Anna Eide
Ane Rode
Oskar Engman
Thomas Hagen
Halvor Manshaus
Paal-André Storesund
Christopher Tehrani
Sigurd Holter Torp
Knut Sverre Skurdal Andresen
Kommerciel brug efter varemærkeloven § 4: import og private formål
Oslo tingrett fastslog, at indførsel af tre Hermès-sweatre udgjorde brug efter varemærkelovens § 4, stk. 3, litra c, men vurderede dernæst, om brugen skete som led i erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 4, stk. 1. Retten lagde vægt på EU-Domstolens præmisser i C‑206/01 Arsenal og fortolkede, at privat anskaffelse og anvendelse af kopivarer i rent private sammenhænge ikke er en krænkelse. Afgørelsen giver dermed vejledning om brugsbegrebet i norsk varemærkelov i EØS-kontekst.
Da Hermès ikke dokumenterede hensigt om videresalg eller markedsføring, og mængden var begrænset, fandt retten, at importen skete til privat brug. Krav om vederlag, erstatning og destruktion blev derfor ikke taget til følge. Afgørelsen tydeliggør beviskravet for at løfte import fra privatsfæren over i kommerciel brug og afgrænser retten til retsfølger, når kommercielt element ikke kan påvises. Retten bekræftede samtidig, at toldtilbageholdelsen som midlertidigt håndhævelsesmiddel ikke i sig selv dokumenterer erhvervsmæssig brug.
Få GDPR helt ind under huden på kurset ’GDPR i praksis’
Læs mere her →Grænsen til andres erhvervsmæssige salg: sondringen fra Rolex-sagen
Retten vurderede også, om importen alligevel indgik i en andens kommercielle aktivitet, med henvisning til EU-Domstolens dom i C‑98/13 Rolex. I Rolex var importen integreret i selve salget til en køber i EU, hvilket muliggjorde destruktion af kopiproduktet, selv om køberen ikke selv krænkede. Den kvalifikation forudsætter, at leverandørens salgsforpligtelse omfatter forsendelse ind i EØS-området, så importen bliver et led i den erhvervsdrivendes markedsføring.
I den foreliggende sag var sweatrene købt og modtaget i udlandet, og der forelå ikke et salg indgået i Norge, som gjorde importen til led i en ekstern erhvervsmæssig disposition. Dermed var der ikke hjemmel til destruktion med henvisning til andres kommercielle aktivitet. Dommen trækker en skarp linje mellem privat indførsel af kopivarer og fjernsalg fra en erhvervsdrivende, hvilket har praktiske konsekvenser for toldtilbageholdelser og rettighedshaveres håndhævelsesstrategi.
