Gyldighed af cookie walls
Datatilsynet har i to principielle sager taget stilling til lovligheden af cookie walls og såkaldte pay‑or‑okay‑løsninger. I Gul og Gratis-sagen blev samtykket anset for frivilligt, fordi brugeren kunne vælge mellem cookies eller adgang mod betaling. Tilsynet påbød dog, at behandling til statistiske formål ikke måtte være bundtet med betalingsalternativet, medmindre nødvendigheden dokumenteres, eller der gives særskilt samtykke.
I sagen om Jysk Fynske Medier blev modellen underkendt. Brugeren blev først præsenteret for betalingsalternativet efter at have afvist cookies, og mulighed for at vælge formål forudsatte abonnement. Datatilsynet fandt, at der ikke forelå et reelt og frit valg, hvorfor samtykket ikke var gyldigt.
Retlige rammer og kriterier
Vurderingerne bygger på GDPR art. 6, stk. 1, litra a, og art. 4, nr. 11 om frivilligt, specifikt og informeret samtykke. Samtykke skal være lige så let at afvise som at give, og den registrerede skal have kontrol over formål og omfang.
På baggrund af praksis har Datatilsynet opstillet generelle kriterier for brug af cookie walls og betalingsalternativer, som virksomheder bør efterleve:
- Et reelt og rimeligt alternativ til samtykke.
- En rimelig pris for adgang uden cookies.
- Databehandling begrænset til det nødvendige.
- Klar regulering af behandling efter betaling.
Afgørelserne viser, at betalingsadgang kan understøtte frivillighed, men at bundtning af yderligere formål og manglende granularitet undergraver gyldigheden. Virksomheder bør derfor sikre tydelig formålsopdeling, særskilt samtykke til ikke-nødvendige formål og ligeværdige valg for brugeren.