Totalentreprenører møder sjældnere krav om ekstraarbejder end øvrige entrepriseformer, men de opstår stadig ved bygherreændringer, uklarheder i udbudsmaterialet eller hindringer på byggepladsen. Spørgsmålet er, hvornår arbejdet falder uden for kontrakten og udløser krav på ekstrabetaling. Nøglen er aftalegrundlaget, ABT 18 og fordelingen af risiko mellem parterne.
Ekstraarbejder i totalentreprise: afgrænsning og hovedprincipper
Et ekstraarbejde er et arbejde, der ikke er indeholdt i den oprindelige entrepriseaftale. I totalentreprise er sondringen den samme som i andre entrepriseformer, men bevisbyrden for, at arbejdet er ekstra, kan være tungere, fordi totalentreprenøren selv projekterer.
Bygherrens ændringsbeføjelse kan føre til ekstraarbejder, ligesom uklarheder eller mangler i udbudsmaterialet kan betyde, at tilbuddet ikke dækker visse ydelser. Hindringer, der vanskeliggør den planlagte udførelse, kan ligeledes udløse ekstraarbejder, hvis de ikke var forudsat i kontrakten.
Ret til ekstrabetaling: udbudsmateriale, risikofordeling og ABT 18 § 4, stk. 2
I totalentreprise bygger tilbuddet ofte på funktionskrav, byggeprogram og dispositionsforslag. Efter ABT 18 skal udbudsmaterialet være entydigt og give klarhed over ydelser og vilkår. Er oplysninger om forhold som jordbund, grundvand, forurening, kabler og ledninger utilstrækkelige, kan entreprenøren kræve betaling for nødvendige ekstraarbejder, idet bygherren bærer risikoen for sådanne mangler.
Totalentreprenøren kan ikke ukritisk støtte sig på materialet. Som led i projekteringsopgaven gælder en undersøgelsespligt: giver materialet anledning til tvivl eller nærmere afklaring, skal der foretages rimelige forundersøgelser og stilles spørgsmål i tilbudsfasen. Undlades dette, kan kravet på ekstrabetaling bortfalde, hvis forholdet kunne være opdaget ved normale undersøgelser.
Risikofordelingen kan sammenfattes sådan: Efter aftaleindgåelsen bærer totalentreprenøren risikoen for oprindelige hindringer, der er beskrevet i materialet, mens bygherren bærer risikoen for efterfølgende hindringer, som ikke var beskrevet og ikke kunne konstateres ved besigtigelse og sædvanlige undersøgelser – også selv om materialet foreskriver supplerende undersøgelser.
Følgende typiske kilder til ekstrakrav går igen i praksis:
- Uklarhed eller udeladelse i tegninger, ledningsplaner eller funktionskrav.
- Bygherreændringer, der udvider eller ændrer ydelsen væsentligt.
- Skjulte forhold, som ikke kunne forudses ved normale undersøgelser.
Voldgiftspraksis: undersøgelsespligt, uklarheder og dokumentation
I TBB 2013.754 blev en entreprenør nægtet ekstrabetaling, fordi uddozning blev påbegyndt uden de undersøgelser, opgaven nødvendiggjorde, selv om udbuddet var mangelfuldt. Omvendt tilkendte TBB 2014.262 betaling for tagarbejder ved skolerestaurering, da væsentlige problemer (lunker pga. nedbøjet betondæk) burde have været tydeligt beskrevet, og forholdet ikke kunne konstateres ved sædvanlig besigtigelse; der blev bl.a. anerkendt dækningsbidrag.
I TBB 2018.534 blev fravær af visse ledninger på ledningsplanen anset som en væsentlig udeladelse, der nødvendiggjorde ændret udførelse og udløste ekstrabetaling, uanset synlige dæksler på pladsen. Og i TBB 2017.768 bar entreprenøren risikoen for punkter, der gav anledning til tvivl, fordi der ikke var stillet afklarende spørgsmål i tilbudsfasen.
Praksis understreger tre budskaber: dokumentér afklaringsspørgsmål før tilbud, udfør og journalfør rimelige forundersøgelser, og opgør ekstraarbejder straks og sporfast. Det øger sandsynligheden for betaling, når arbejdet reelt ligger uden for kontrakten.
