Varetægtsfængsling var ikke uproportional og skulle ikke ske i surrogat

Højesteret omgør landsrettens løsladelse og kræver varetægtsfængsling af en allerede domfældt for grov personfarlig kriminalitet. Dette ændrer fundamentalt udsigten for T, der i byretten fik 5 års fængsel for bl.a. seksuelle krænkelser mod mindreårige, mens ankesagen verserer i landsretten. Retshåndhævelseshensynet vejede tungt: efter dom i første instans foreligger et stærkere grundlag for varetægtsfængsling, når kriminalitetens art og grovhed taler for, at den tiltalte ikke må være på fri fod.