Højesteret omgør landsrettens løsladelse og kræver varetægtsfængsling af en allerede domfældt for grov personfarlig kriminalitet. Dette ændrer fundamentalt udsigten for T, der i byretten fik 5 års fængsel for bl.a. seksuelle krænkelser mod mindreårige, mens ankesagen verserer i landsretten. Retshåndhævelseshensynet vejede tungt: efter dom i første instans foreligger et stærkere grundlag for varetægtsfængsling, når kriminalitetens art og grovhed taler for, at den tiltalte ikke må være på fri fod.
Den nye praksis betyder, at proportionalitetsvurderingen ikke i sig selv spærrer for længere varetægt: Uafbrudt frihedsberøvelse frem til den berammede ankesag i november–december 2025 ville udgøre ca. to år og otte måneder, men Højesteret fandt ikke indgrebet uproportionalt. T’s forklaring om betydelige belastninger var udokumenteret; uden lægelige eller andre underbyggende oplysninger bærer den ikke.
Højesteret afviste også surrogater. De mindre indgribende foranstaltninger efter retsplejeloven § 765, som landsretten havde valgt – bl.a. forbud mod at kontakte børn via internet og beskæftigelsesforbud med børn og unge – kunne ikke sikre formålet. Selv en bestemmelse efter § 765, stk. 3 om ikke at måtte opholde sig i eget hjem ændrede ikke vurderingen. Afgørelsen kan læses her: Læs Højesterets afgørelse i sag 14/2025 (pdf).
Hvad betyder dette i praksis?
- Efter byretsdom styrkes grundlaget for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen
- Dokumentér konkrete helbredsmæssige belastninger, hvis proportionalitet skal bære løsladelse
- Overvej om nogen foranstaltning efter retsplejeloven § 765 faktisk kan sikre formålet
- Ved grov kriminalitet mod børn vil surrogat sjældent være tilstrækkeligt
