Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Højesteret fastslår, at en tilskadekommen skal tilbagebetale erhvervsevnetabserstatning modtaget samtidig med fuld løn. § 40 a, stk. 1, nr. 3, i arbejdsskadesikringsloven kan anvendes uden brud på underretningspligten, når modtageren mod bedre vidende har fået ydelser med urette.

Ny fortolkning af arbejdsskadesikringslovens § 29 afskærer modregning for udenlandsk kompensation. Det kan give dobbeltkompensation til udenlandske søfarende og skaber ulige behandling, indtil Ankestyrelsen, domstolene eller lovgiver præciserer retstilstanden.

Julefrokoster udløser ofte juridiske gråzoner: Ulykker kan være arbejdsskader, hvis virksomheden er arrangør og betaler, mens privat adfærd kan føre til opsigelse eller bortvisning ved grovhed og samarbejdsmæssige følger. Klare politikker styrker arbejdsgiverens grundlag.

Højesteret fastslår, at en rygskade ved et arbejdsløft i 2009 ikke var en arbejdsskade. Ankestyrelsens anerkendelse og efterfølgende afgørelser var uhjemlede og skulle annulleres. Passivitet kan ikke i sig selv hindre tilsidesættelse. Tilbagebetaling følger ikke automatisk.

Højesteret afviste henvisning til landsretten i en tvist om Ankestyrelsens pligt til at prøve AES’ genoptagelse efter arbejdsskadesikringsloven § 34. Tærsklen for landsret som 1. instans er høj; uden principiel rækkevidde ender sagen i byretten. Overvej bevis for generel betydning.

AES udvider anerkendelsen af arbejdsskader: Visse kræfttyper kan nu godkendes som erhvervssygdomme ved dokumenteret eksponering, bl.a. PFOA, arbejde i gummiindustrien og frisørfaget. Det giver mulighed for genoptagelse og nye krav efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdstilsynets certificeringsordning afskaffes, så alle virksomheder igen er under almindeligt tilsyn. Unge uden undervisningspligt kan arbejde i længere tidsrum. Voldsskadeforsikringen udvides, så dækning kan ske uden forudgående afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Højesteret flytter skæringsdatoen i sager om kapitalisering af erhvervsevnetab: Det er alderen på afgørelsestidspunktet, der afgør retten. Myndigheder skal kapitalisere fra afgørelsesdagen, bruge korrekt kapitaliseringsfaktor og fratrække udbetalte ydelser.

Højesteret anerkender nu ulykker på hjemmearbejdspladsen som arbejdsskader, selv når medarbejderen falder over private genstande. Det flytter risikoen til arbejdsgiveren under ordningens objektive ansvar og kan presse Ankestyrelsen til at ændre Principmeddelelse 8-22.

Højesteret slår fast, at et fald i hjemmet under en kaffepause kan være en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven § 5. Arbejdsgivere bærer den objektive risiko ved hjemmearbejde og skal sikre arbejdsmiljøet, mens spørgsmålet om almindeligt culpaansvar ikke var til prøvelse.

Højesteret ændrer praksis for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager. Afgørelsen åbner for genoptagelse af afsluttede sager, også ældre afgørelser, når nye oplysninger eller fejl kan ændre resultatet. AES har fastlagt kriterier for sager med fleksjob og 5–15 procents indtægtsnedgang.

Højesteret har stadfæstet, at sagsomkostninger i en hævet arbejdsskadesag skulle beregnes ud fra en skønsmæssigt forhøjet sagsværdi på ca. 2,6 mio. kr. A blev tilkendt 88.000 kr. i advokatudgifter. Afgørelsen følger efter hjemvisning til AES og forelæggelse for Retslægerådet.

Højesteret fastholder 50.000 kr. i sagsomkostninger i en hævet arbejdsskadesag. Uden dokumentation for erhvervsevnetab kunne sagsværdien ikke opskrives skønsmæssigt; udgangspunktet var den i stævningen angivne værdi. Kendelsen skærper kravene til begrundede omkostningspåstande.

Højesteret fastslår, at lønnedgang under 10 procent kan udløse 15 procents erhvervsevnetabserstatning, når tabet er klart og varigt. Afgørelsen kan føre til genoptagelse af fleksjobsager med lønnedgang mellem 5 og 15 procent og skærper beviskravene i sager uden for fleksjob.

Højesteret fastslår, at arbejdsskader kan udløse erhvervsevnetabserstatning på 15 %, selv om indtægtsnedgangen i en periode er under 15 %, når der er et klart og varigt tab – typisk ved fleksjob. Beløb under 5 % anses som bagatel. Mange afgørelser kan nu genoptages.

Vestre Landsret fastslår arbejdsgiveransvar for seksuel chikane på en byggeplads og tildeler både godtgørelse efter ligebehandlingsloven og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte. Afgørelsen understreger undersøgelses- og handlepligten – også ved chikane fra andre virksomheder.